Pentel
Japanske Pentel laver skriveartikler af høj kvalitet. Den type penne, der glider ubesværet hen over papirets overflade med et perfekt spor af blæk bag sig. Faktisk kan firmaet prale af at have opfundet rollerballpennen, som du garanteret allerede har prøvet uden at vide, hvad en rollerball er.
Rollerballpennen er en slags videreudvikling af den almindelige kuglepen, der også kaldes ballpoint. Mens en kuglepen indeholder oliebaseret tyktflydende blæk, er blækket i en rollerball mere geléagtigt eller helt tyndtflydende. For begge penne gælder det, at blækket påføres papiret via en kugle, der ruller frit rundt i et leje.
De Pentel-penne, du finder herunder, har rollerball, hvis ”roller” er en del af navnet.
4 gode grunde til at bruge en rollerballpen
- Du behøver ikke at trykke spidsen hårdt mod papiret for at skrive rent og pænt
- Du anstrenger din hånd mindre, og det er mere behageligt over længere tid
- Du kan skrive hurtigere, fordi rollerballpennen glider lettere over papiret
- Du kan vælge mellem flere farver (end når du køber ballpoint/alm. kuglepen), fordi der findes flere pigmenter, der kan opløses i den slags blæk, der er i rollerballpennen
Vidste du, at Pentel:
- Er en sammensætning af ordene pen og tell (fortælle)
- Har eksisteret i mere end 70 år
- Donerer produkter til biblioteker, skoler og organisationer, der har brug for det
Tag et kig på rollerballpenne, penciler og de andre produkter fra Pentel.