Kongespil regler
Lær kongespil regler på et øjeblik
Kongespillet er et populært spil, der kan nydes af både børn og voksne. Det er en sjov og udfordrende aktivitet, der kan spilles både indendørs og udendørs. Spillet involverer kaste- og præcisionsfærdigheder, og det kræver både strategi og held for at vinde. Kongespil kan spilles af 2 til 12 spillere og kan anvendes på de fleste underlag såsom græs, grus, sand og asfalt. Det gør Kongespillet til det oplagte spil at tage med sig i parken, i sommerhuset eller på stranden med vennerne.
Kongespil kort fortalt
Kongespillet er det oplagte spil til haven eller på tur med vennerne. Det er en fantastisk aktivitet, der kan nydes af både børn og voksne, og det smarte er, at det kan spilles på forskellige underlag og fra 2 og helt op til 12 spillere.
Reglerne for Kongespil er enkle: Vælt først modstandernes kubber og derefter kongen. Alligevel kan spillet give anledning til uenigheder og spørgsmål, så lad os lige få styr på dem én gang for alle.
Kort og godt om Kongespil
- Alder: 8+
- Antal spillere: 2-12
- Spillets varighed: 20 min.
Kongespillet indeholder
- 1 konge
- 10 x kubb
- 6 kastepinde
- 4 hjørnepinde
- Spilleinstruktioner
Spillets formål
Kongespillet handler ganske enkelt om først at vælte modstanderens kubber og dernæst Kongen. Sejren går til den person eller det hold, der vælter Kongen først.
Sådan spiller du Kongespil
Kongespil regler
Én spiller fra hvert hold kaster en pind mod Kongen for at afgøre, hvem der starter. Det hold, der kommer tættest på Kongen uden at vælte den, starter spillet.
Et hold kan maksimalt bestå af 6 personer, for at hver spiller kan nå at kaste med en kastepind min. 1 gang pr. runde.
Opstilling af banen
Brug de 4 hjørnepinde til at indramme banen. Officielt måler banen 8x5 meter, men skalér ned efter behov. Hvert hold får 5 x kubb, der placeres på holdets baglinje med cirka samme afstand imellem dem. Kongen placeres i midten af banen.
Når spillet er i gang
På skift kaster hvert hold sine pinde i forsøget på at vælte en eller flere af modstandernes kubber. Når alle pinde er kastet, går turen til modstanderholdet. Modstanderholdet må som det første tage eventuelt væltede kubb(er) og kaste dem over på det første holds banehalvdel. Kubberne rejses der, hvor de lander, og kubberne indgår nu som en del af det første holds samlede antal kubber, der må væltes, før fokus kan sættes ind på at vælte Kongen.
Sådan fortsætter spillet, indtil et af holdene har væltet alle modstanderens kubber, og holdet derefter får ram på Kongen.
FAQ om Kongespil
Der kan indimellem opstå uenigheder om reglerne, mens spillet er i gang. Her får du de officielle regler for Kongespil.
- Hvis en kubb væltes og lander uden for banen, skal der kastes om. Holdet har altid to forsøg til at få kubben til at lande korrekt. Hvis det ikke lykkes, kan modstanderholdet vælge en ny placering for kubben.
- Væltes Kongen før tid, taber holdet
- Alle kast mod Kongen skal foregå bag holdets egen baglinje
- I tilfælde af at en kubb rejser sig igen at være blevet væltet, tæller den stadig som væltet
- Der må ikke kastes efter kubber på modstanderens baglinje, før kubberne på banen er væltet