Q&A med Katrine Engberg
De uønskedes paradis.
Hvad er tematikken i De Uønskedes Paradis?
De Uønskedes Paradis er Livs bog. Ligesom i seriens to første bøger er der et historisk spor, som denne gang fortæller Livs egen familiehistorie. Hun opdager nye sider af sin farfar, som altid har været hendes store helt og rollemodel, og de opdagelser tvinger hende til at se smertefulde ting i øjnene, som hun ellers er flygtet fra. På den måde bliver De Uønskedes Paradis en historie om flugt, fortrængning og forsoning.
Hvorfor Christiania?
Christiania er som en kat med ni liv et vildt eksperiment, der har overlevet sig selv. Det siger virkelig noget om dansk rummelighed, at Fristaden på den måde har fået lov at forblive uafhængigt trods de mange problemer med stoffer og organiseret kriminalitet. Det er et idealistisk projekt, men også en boble, der er lukket om sig selv. Det pirker til fantasien. Hvordan opretholder man lov og orden et sted, hvor man ikke vil tilkalde politiet?
Hvad refererer titlen til?
Christianias grundidé var at skabe et samfund med plads til alle, også de skæve og de udstødte. Et paradis for samfundets uønskede borgere. Sjovt nok faldt jeg over titlen i min research til De Hvide Nætter, som foregår delvist på Vorsø. Fordi Vorsø er en skarv-koloni kaldes den de uønskedes paradis, og da jeg læste det, vidste jeg, jeg havde min titel til bogen om Christiania.
De uønskedes paradis
Liv bliver kontaktet af advokaten Bo Riebenau, der har været udsat for indbrud og føler sig truet. Mens hun arbejder på at sætte overvågningskameraer op i hans hus, bliver hun låst inde i kælderen og overhører nogen bryde ind og slå advokaten ihjel. Politiet overtager efterforskningen, men Liv opdager en forbindelse til en gammel sag, hendes farfar arbejdede på – en sag, der gemmer på ubehagelige hemmeligheder, og en morder, der ved, hvem hun er.