Q&A med Pascal Engman

Jeg tror, at det som svensker og stockholmer er umuligt ikke at være påvirket af, hvordan bandekriminaliteten har spist sig ind i samfundet de seneste år. Derfor ville jeg undersøge i dybden, hvorfor det faktisk er blevet, som det er blevet.

2. Når du arbejder med krimistof, hvad er det så ved virkeligheden, der driver din nysgerrighed som forfatter?

Menneskers skæbner og liv. Jeg vil skildre verden og de personer, der lever i den.

3. Hvilke overvejelser gør du dig, når du arbejder med stof, der ligger tæt på virkelige mennesker og virkelige hændelser?

Jeg afslører aldrig navne eller steder eller præcis, hvad der er sket, i virkeligheden. Det er den eneste regel, jeg har. Og alle personer, jeg interviewer, får mulighed for at læse før offentliggørelse, hvis de vil.

4. Når du vælger miljøer og sociale klasser i dine bøger, hvad er det så, du gerne vil undersøge eller stille spørgsmålstegn ved?

Jeg tror, det handler meget om mig selv. Jeg er opvokset i overklassens Östermalm i Stockholm, gik i skole der, uden at min familie havde penge. Samtidig spillede jeg fodbold i Rinkeby og Tensta efter skole. Det er to helt forskellige verdener, men begge er en del af mig.

5. "Klanen" rummer mange forskellige karakterer og perspektiver. Hvad giver det dig som forfatter – og hvad håber du, det giver læseren?

Jeg keder mig aldrig, og det håber jeg, at læserne heller ikke gør. Men det er en kompliceret historie, som behøver mange perspektiver for at kunne fortælles.

6. Findes der en scene eller en karakter i "Klanen", som blev ved med at forfølge dig, også efter du var færdig med at skrive?

Ja, der er en voldtægt, som bygger på en virkelig sag. Den scene var svær at skrive, svær at læse, svær at redigere. Men det er en sag, som har påvirket mig meget, som jeg synes skiller sig ud i al sin grusomhed.

7. Hvordan ser din proces ud fra den første idé til den færdige bog?

Jeg laver research, interviewer personer, funderer og skriver en meget detaljeret synopsis i cirka seks måneder. Derefter skriver jeg bogen. Det plejer at tage mig cirka 2-3 måneder.

8. Du skriver hver morgen i din egen boble. Hvad skal der til for at trække dig ud af den boble?

At min søn kommer ind og vil tale om fodbold eller Lego. Eller at min datter vil have et kram.

9. Hvornår under skriveprocessen ved du, at en bog fungerer – er det noget, du kan mærke, eller først noget, du opdager bagefter?

Jeg pendler altid mellem håb og fortvivlelse. Men lige med "Klanen" følte jeg faktisk ret tidligt, at det her er godt.

10. Hvad skal en god spændingsroman kunne i dine øjne?

Jeg er ret uinteresseret i vold, mord og blod. Jeg vil læse om mennesker, deres kamp i hverdagen, hvordan de prøves af livet. En god kriminalroman skal tage mig til steder, jeg ikke vidste fandtes, eller kendte til.

11. "Klanen" er første del af en trilogi. Kan du løfte sløret for, hvor fortællingen bevæger sig hen i de kommende bind?

Det bliver lidt svært, uden at fortælle for meget om karakterernes skæbner. Men jeg håber, at I i Danmark virkelig vil kunne lide denne trilogi, for det er det absolut bedste, jeg har skrevet.