Anmeldelse af "TID SPRÆLLER SOM FISK. Digte og Pariserhaiku" Ann Mari Urwald, 2020, Forlaget Ravnerock Forsiden og bagsiden af denne digtsamling af Ann Mari Urwald, der har 32 bogudgivelser bag sig, prydes af sprællende firefarvede malerier af Leif Sylvester. Indeni suppleres ordene af sort-hvide stregtegninger af Ann Mari selv, der spiller endnu finere sammen med digtene: Overfor fx digtet "Nøgne kroppe" er stregtegningen feminin, æggende og bølgende, abstrakt og enkel, men sigende. Næste tegning igen abstrakt, men øjet fantaserer sig fx til to flamingoer, eller to mennesker, der danser sammen.  Som et slags bagtæppe for minderne og tankerne fungerer musvitter, bogfink, græs og regn. De danner en lydkulisse for en slags film, der udruller sig foran mit indre øje, hvor en kvinde danser i lyset, stryger med fingrene gennem det høje græs: "Vi må gå gå / gå for at nå frem / mellem flimrende lysstråler." På tværs af tider nyder hun nuet: "Nuet NU falder gennem tiden / blander sig med de gamle / smelter tidløst sammen / ved den dybe ro". Lige pludselig ser jeg en tredje tegning som illustration af netop dette: En tegning jeg kalder HAVET - som er bølgende, dansende linjer i lag, tre til fire ovenpå hinanden, svulmer fra tynd til tyk, og tilbage - og nogle af dem stikker hovederne op fra nederst liggende lag, og op i nuet. Og som bogen fortsætter, svulmer digtene frem og tilbage som en af disse streger på papiret. Foran den rolige bølgende baggrund overrasker hun med modspil som dette: "Min mand / Favntag /Egernet spiser ivrigt / af sin kogle". Modspil mellem mand og kvinde, mellem glæde og sorg, og liv og død. Sorgen titter igennem, men det fornemmes, at livet trods alt vinder: "Du gør min aften smuk mens vinden / suser om hjørner og alle fugle / er gået i læ / og døden må klare sig selv". Forfatteren er der med sine minder - og samtidig fuldt ud i livet, nydende livet og den sansende krop, modigt - et liv, der leves fuldt ud. Hendes ord spræller på papiret og i hovedet på én, ligesom hun selv gør det i levende live :) Det er bramfrie digte - fuld af smilende intimitet. Essensen af det hele, sagt i en enkel oneliner, hvorfra titlen er taget: "Tid spræller som fisk Fang den"! af Ulla Conrad, 2020