Anmeldelse af bogen Muhammed - et opgør Forfatter: Hamel Abdel-Samad Tysk originaludgave (2015): Mohamed - Eine Abrechnung Oversat fra tysk til dansk af Jens Ellekær Udgivelses år dansk udgave: 2021 Antal sider: 216 ekskl. bibliografi, noter m.v.: Format: A5 Forlag: Ellekær Forfatteren har et godt personligt udgangspunkt for at skrive bogen. Hans far var iman og han lærte derfor selv i sin opvækst - det, der skulle kunnes som rettroende muslim. Kort om forfatteren: Hamel Abdel-Samad (f. 1972 i Egypten), er uddannet i statskundskab og har studeret, engelsk, fransk og japansk ved forskellige universiteter - ligesom han har forsket i bl.a. islamisk historie. Hamel Abdel-Samads religiøse perspektiv ændrerede sig imidlertid, da han begyndte at forske i islamisk historie. Fokus på to perioder: Som titlen angiver - er der tale om et opgør med islam som forfatteren ser det. Muhammed er en profet og grundlægger af islam*. Muhammed modtog, som den sidste profet, åbenbaringer fra den eneste gud, Allah. Muhammed - den første periode Der sættes fokus på Muhammeds (570-632) opvækst og virke i de første godt 50 år af hans liv. Herunder ikke mindst konsekvenserne af opvæksten for Muhammeds ageren i takt med hans stigende indflydelse, magt og udbredelsen af islam. Muhammed opfattes som det perfekte menneske i islam. Han blev gift som 35 årig med en 15 år ældre rig enke, Khadija, og blev karavanefører i hendes handelsvirksomhed. Da hun døde i 619 fulgte efterfølgende adskillige “giftemål”. Muhammed - den anden periode Efter Khadijas død sættes fokus på Muhammeds anden periode. Den benævnes “fra ord til sværd”, fra det humanistiske afsæt til en voldsom brutalitet i forbindelse med udbredelse af islam. Straf for mindre forseelser kunne eksempelvis medføre afhugning af arme og ben på den dømte. Adlyd (udnyttes i “politisk islam”) Er man rettroende muslim skal man sætte Allah, den muslimske gud, højere end noget andet. Det ses den dag i dag, når islamister udnytter det i deres virke, som jo har et politisk sigte m.h.p. etablering af IS/islamisk stat. En omtalt terrorleder udtrykker begrebet “adlyd” til vesten med ordene: “I elsker livet, vi elsker døden”. Den enkelte, der lider “martyr døden”, vil angiveligt få 72 jomfruer og 70 trælkvinder til disposition “efterfølgende” som belønning for sin indsats. Kritik Det er strengt forbudt, at kritisere/krænke Muhammed. Da forfatteren holdt et foredrag i 2014 i Cairo, hvor han angiveligt nævnte, at den islamiske fascisme startede med Muhammed - opfordrerede en professor v/Al-Azhar-universitetet således til at dræbe ham. Forfatteren sammenholder et omfattende biografisk materiale om Muhammed - og påpeger, at desto mere detaljeret dette er, desto mere fremkommer selvmodsigelser og unøjagtigheder i de forskellige fortællinger. Lovreligion Islam er en næsten 1400 år gammel lovreligion. Men ikke desto mindre anser mange muslimer fortsat dens regler/retningslinjer som fakta den dag i dag. Og de skal derfor fortsat følges, hvilket meget let kolliderer med vestlige værdier. Påbud og forbud Regulering og kontrol er udtalt i i islam og det styrer totalt den rettroende muslims gøren og laden. Det sker via haditherne fx for - dagligdagen, hvor der skal gennemføres en bøn fem gange om dagen - soverytme - klædning - seksualitet - mad og drikke rejsebestemmelser “luftafgivelser” - toiletbesøg , Et besøg på et offentligt toilet skal betrædes med venstre fod først, og hvis andre ikke gør det - opfattes det som en krænkelse. Følges disse regler ikke - er vedkommende syndig og bliver en udstødt. Det giver yngre muslimer vanskeligheder. Ikke mindst, når de lever i vestlige samfund. Satiren Forfatteren påpeger nødvendigheden af en reformation af islam. For i modsat fald støttes ubevidst de konservative kræfter og endog terrorister. Han påpeger derfor behovet for satiren - og omtaler da også både de danske og franske Charlie Hebdos publicerede tegnninger af Profeten - som en kærkommen gave til muslimerne i den forbindelse. Uvilje mod kritik Men satiren møder voldsom kritik (og det, der er værre) hos troende muslimer. Forfatteren stiller og besvarer selv spørgsmålet: “For hvem er først og fremmest bange for satiren?” “Despoter reagerer ofte allergisk på satire, fordi undersåtternes humor eliminerer frygten for magthaverne.” “Når muslimer holder fast i Profetens urørlighed, styrker de despoternes magtstilling og forhindrer forandringer.” Afslutningsvis omtales satirens betydning for Europas udvikling. Satirens historie i Europa er nemlig historien om frigørelsen fra guder og dermed oplysningens historie. Det er en velskrevet bog, der også har fokus på detaljerne i islams tilblivelseshistorie, men det gør den ikke mindre interessant. Bogen kan varmt anbefales. (Når jeg vurderer den til 3 - og ikke fire stjerner skyldes det, at jeg finder den mere detaljeret end godt er i første del) ————————————- (*Islam betyder underkastelse - og den, der bekender sig til islam betegnes muslim. Islam er en lovreligion) I islams hellige bog - Koranen - er det Gud, der taler til den enkelte muslim. Og muslimer, der følger Koranens ord til punkt og prikke betegnes som rettroende.) ————————————-