Bog & idéBøgerHistorie og samfundHistorie og mytologi

38 mytologiske limericks

Vælg format:

Hæftet

99,95 DKK
99,95 DKK
Minimumsbestilling: 1
På lager i 0 butikker.

Forlagsbeskrivelse af 38 mytologiske limericks af Mogens Herman Hansen

Et limerick kræver en skjald og at tegne det, det er et kald. Så når Daidalos' vinger op mod solen os bringer, må vi frygte for Ikaros' fald. Daidalos, den græske mytologis Leonardo da Vinci, blev indespærret sammen med sin søn Ikaros i Labyrinten ved Knossos. Men Daidalos lavede kunstige vinger af fjer holdt sammen med voks. Far og søn fløj op fra labyrinten, men i sit overmod fløj Ikaros så højt, at solen smeltede vokset i hans vinger, så han styrtede i havet og druknede. Lige siden oldtiden er Ikaros blevet brugt som symbol på straffen for overmod og overdreven selvtillid. Foruden at forske i det antikke Grækenlands sprog og kultur har den verdenskendte specialist i demokratiet og dets historie Mogens Herman Hansen gennem mange år skrevet limericks med den græske mytologi som emne. I 38 mytologiske limericks samler han nu de bedste limericks fra sine tidligere udgivelser, 50 mytologiske limericks (1994), Nye mytologiske limericks (2005) og Mytologiske limericks og andre vers (2011), som alle har været særdeles populære. Nyudgivelsen er illustreret af satiretegneren Jens Hage, kendt bl.a. for sine illustrationer til Berlingske, Blæksprutten og Svikmøllen. Hages streg vækker myterne yderligere til live.  Versene i bogen følger det traditionelle mønster for limericks: vittige vers, gerne frivole og lidt sjofle. Af hensyn til læsere, der ikke er fortrolige med historierne fra den græske mytologi, er hvert limerick forsynet med en manchet, der på prosa fortæller myten, så man ved, hvad man griner af. Denne lille bog er altså nyttig som morsom læsning, men også som en saglig introduktion til et emne der med sit enorme omfang og lange historie ellers kan forekomme overvældende.  Med kombinationen af de skælmske - og til tider noget dristige - limericks, tegninger og mytemanchetter er denne bog oplagt til højtlæsning ved festlige lejligheder som f.eks. julefrokosten eller konfirmationsfesten: En Kyklop Polyfem sku' fordøje sin dessert og ku' sige med føje: »Hvis man skal holde fest og vil nyde sin gæst, må man vove det ene øje«  Mogens Herman Hansen er lektor emeritus i oldgræsk ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, hvor han har undervist og forsket i det antikke Grækenlands sprog og kultur.  Jens Hage tegner til Berlingske, Blæksprutten og Svikmøllen, samt en lang række blade, bøger og virksomheder. Han har vundet flere udmærkelser, bl.a. Den Gyldne Tegnestift og EU-prisen Best European Cartoonist.

Detaljer

Forlag
Museum Tusculanum
Udgave
1
ISBN
9788763543897
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
58
Udgivelsesdato
01-12-2015
Format
Hæftet
Varenr.
2236973
EAN nr.
9788763543897
Varegruppe
Historie/mytologi
Højde/Dybde (mm)
7
Bredde (mm)
182
Længde (mm)
210
Vægt (g)
210

Bogens kategorier

Klik på en kategori for at se lignende bøger

Anmeldelser af 38 mytologiske limericks

Brugernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
Mediernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
Se detaljer her