Narcissisme

På overfladen kan dette lyde som et vigtigt og relevant projekt. Problemet er bare, at bogens grundforståelse af narcissisme hviler på en fejltolkning, der kan få alvorlige konsekvenser for de mennesker, som søger svar og hjælp i en selvhjælpsbog til bedre selvværd… Forfatteren, der er uddannet psykolog, burde vide bedre. Når han introducerer begrebet "sund narcissisme" som et balanceret, ønskværdigt fænomen, viser han en fundamental misforståelse af, hvad narcissisme faktisk indebærer. Narcissisme er ikke blot ”en stærk selvfølelse eller en sund evne til at passe på sig selv”. Det er en forstyrrelse i selvforståelsen, kendetegnet ved mangel på empati, behov for overlegenhed og ofte en dybtliggende sårbarhed. At tale om "sund narcissisme" som noget, man bør stræbe efter, er derfor ikke bare misvisende – det er direkte forkert ... I beskrivelsen: "Mellem disse to yderpunkter finder man den sunde narcissisme, der er i balance" illustrerer problemet meget tydeligt. En sådan påstand er ikke forankret i en reel, klinisk forståelse af narcissismens spektrum. Hvis forfatteren virkelig forstod, hvad narcissisme indebærer, ville han ikke hævde, at der findes en sund version af den personlighedsstruktur, der i sin natur er præget af forvrængning og forsvarsmekanismer. Bogen indeholder nogle få konkrete råd til at styrke selvværdet. På det punkt kan den godt være nyttig for læsere, der har brug for enkle og praktiske strategier ... Men når disse råd pakkes ind i en misforstået ramme om "sund narcissisme," skaber det forvirring. I værste fald risikerer bogen at give mennesker en undskyldning for at udvikle narcissistiske træk i troen på, at dette er en vej til bedre selvomsorg. Selvom intentionen bag bogen måske er god, og pakket ind i en metode at fange læsere, er dens teoretiske fundament yderst mangelfuldt og potentielt skadeligt. En bog om selvværd burde hvile på en solid forståelse af psykologiske begreber, ikke på en fordrejning af dem…