Natten er Jordens skygge af Jens-Martin Eriksen. Forlaget ALHAMBRA: ” I Natten er Jordens skygge vender Jens-Martin Eriksen hjem til Aalborg med en universel roman om social fortabelse og ensomhed, lokal- og parallelsamfund, uskrevne regelsæt, overlevelse og flugt. En dreng vokser op alene med sin far, først i husvildebarakkerne udenfor byen og senere i havnekvarteret ved fjorden. Herinde følger vi hans undersøgelser af, hvordan han kan overleve i en kultur præget af fjendtlighed overfor alle, der trænger ind i kvarteret, og mod dem indenfor, der bryder de uskrevne regler. Derfor må han kende disse regler for at kunne balancere mellem sin ubændige nysgerrighed og frygten for den straf, der falder, hvis man træder udenfor. Men på et tidspunkt går det galt. Natten er Jordens skygge er en roman om drenge, der lever og vogter på hinanden efter egne improviserede regler, og hvor det kan være skæbnesvangert at træde uden for loven. Og den anden verden, hvor de voksne lever, synes altid fjern og dukker kun frem af og til med trusler og straf. De er afsondrede i deres egen kultur, hvor de hele tiden forsøger at overleve uden forståelige råd udefra, mens de med mistro prøver at fortolke både livet, døden og den store ulykke. Jens-Martin Eriksen (f. 1955) debuterede i 1985 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Vinter ved daggry, Et hvidt reb til Philippe Deprez og Helter Skelter. Derudover har han sammen med Frederik Stjernfelt skrevet flere reportage- og essaybøger, bl.a. Hadets anatomi og Adskillelsens politik. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Det Danske Akademis Beatrice-pris.” :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Jeg husker egentlig JENS-MARTIN ERIKSEN bedst for en vens uafviselige udtalelse om ham: ”Han debuterede allerede med sin første roman.” Den hed NANI og var et rimeligt ”gennembrud” – men det helt store folkelige gennembrud har ladet vente på sig, men hans nye bog er særdeles velskrevet, behandler utvivlsomt episoder fra forfatterens liv, men præsenteres som en roman, ikke som erindring. Autobiografier er ofte temmelig navlebeskuende og har svært ved at begrænse sig, men NATTEN ER JORDENS SKYGGE er fyldt med fængende, dels morsomme, dels tragiske skildringer af barndommen. Bogen kan minde om DAN TURELL´s VANGEDE BILLEDER med de mange episoder. Byernes originaler beskrives fint - både udleverende og kærligt, set fra barnehøjde, men ikke med et barns sprog, selv om ”jeg”-et åbenbart har overvejelser om liv og død meget tidligt, mens omverdenen er både truende og fascinerende – og episodisk er genkendeligt for læserne, en nærmest SCHERFIGsk skoletid, fritid, ensomhed og fælleslab i drengestreger, der går over gevind, grov mobning - og gennemgående den spirende seksualitet, der lokker og truer- og endelig forløses i det afsluttende afsnit, men mon ikke der kommer en fortsættelse? Den skal være velkommen. Det er en eminent ROMAN? BIOGRAFI?