Bog & idé

Macunaíma

Helten blottet for karakter

Macunaíma

Helten blottet for karakter
Vælg format:

Hæftet

249,95 DKK
Minimumsbestilling: 1
På lager i 2 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Macunaíma af Mário De Andrade

Macunaíma er den berømte klassiker om, hvordan Brasilien bliver brasiliansk. En litterær uafhængighedserklæring – satirisk, kritisk og fabulerende. Kort sagt, en vilter fortælling der bringer antihelten Macunaíma fra urskovens dyb til storbyens vanvid.  ”De grinende piger lærte ham, at kæmpeaben ikke var nogen abe, den hed en elevator og var en maskine. Tidligt om morgenen lærte de ham, at al den kvidren, brølen, råben og skrigen, hylen, snorken og larmen ikke kom fra dyr, men var bilhorn, ringeklokker, fløjter, al denne dytten og båtten, det hele var maskiner. De brune leoparder var ikke brune leoparder, de hed derimod Ford, Hupmobile, Chevrolet, Dodge, Marmont og var maskiner. Træmyreslugeren, de ildsprudlende slanger, inaja-palmerne, de rygende curuatá-palmer var derimod lastbiler, sporvogne, tog, lysreklamer, trafiksignaler, radioer, motorcykler, telefoner, drikkepenge, plakater, skorstene ... De var maskiner, hele byen var en stor maskine!”  Mário de Andrade (1893-1945) var en af bagmændene bag den brasilianske litterære modernisme, der først og fremmest gik ud på at gøre sig fri af den europæiske og amerikanske dominans og finde sin egen identitet og kultur. I Brasilien går han for at være modernismens far. Hans stil var nyskabende, vilter og frodig, og hans værker er blevet kaldt uakademiske og sært originale, da han har en forfriskende uformel stil. Macunaíma repræsenterer en sproglig fornyelse i brasiliansk litteratur, blandt andet med sit livlige talesprog. Selv var han ikke nogen halvstuderet røver – han var uddannet pianist, en meget anerkendt musikforsker og litteraturkritiker og kendt for sit indgående kendskab til brasiliansk etnografi, myter og lokale traditioner, som han forskede i i mange år og undersøgte på sine store rundrejser i Brasilien og flere nabolande. Alt dette er grundlaget for Macunaíma, som han efter eget udsagn skrev i løbet af seks uger i hængekøjen, mens han morede sig gevaldigt. Bogen markerer bruddet med udenlandsk kulturindflydelse og er således en litterær uafhængighedserklæring, som han blev hyldet for helt frem til sin død i 1945. Med efterord af Inger Sjørslev

Detaljer

Forlag
Multivers
Udgave
1
ISBN
9788779175839
Sprog
Dansk
Originalsprog
por
Originaltitel
Macunaíma, o herói sem nenhum caráter
Sider
300
Udgivelsesdato
10-11-2022
Format
Hæftet
Varenr.
3058514
EAN nr.
9788779175839
Varegruppe
Skønlitteratur
Højde/Dybde (mm)
22
Bredde (mm)
127
Længde (mm)
200
Vægt (g)
362

Bogens kategorier

Klik på en kategori for at se lignende bøger

Anmeldelser af Macunaíma

Brugernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
Mediernes anmeldelser
Vurderet 4.1 ud af 5 baseret på 2 vurderinger
"En vild og vanvittig bog"
"Fornyelsestrang, vittigheder, sprogglæde og musik"
83/100Information
Se detaljer her