Det tog mig nogle dage at læse romanen, selvom den er overskuelig i sidetal og fortalt i et letforståeligt sprog. Når en bog som som denne skal fordøjes, må der ikke være noget hastværk. Der åbnes så mange nye døre til livet på siderne i bogen, at det kræver dvælen og vågenhed at læse den. “Blot (t) et møde” er en selvbiografisk roman, hvor den unge kvinde Thora fortæller om de oplevelser, som forfatteren selv har haft en skæbnesvanger sommer for ti år siden. Der beskrives hudløst og ærligt om refleksioner, der opstår i mødet med Matteo, som er en ung, hjemløs mand, der ikke følger livets konventioner. Han er fri for blusel og skræmmende ærlig på en måde, der drager Thora til sig, idet hun søger et nyt ståsted i livet. Hun er træt af det forudsigelige, gentagende, materialistiske liv, som hun føler, at hun hidtil har været trukket ind i. Naturen kalder. Thora flytter ud af sin lejlighed i København, flytter ind hos Matteo i hans hule og begynder at leve under åben himmel. Dyr og mennesker bliver berørt, hvor Matteo end færdes. Han ønsker at befri dem. Ingen må leve i strid med naturen. Men livet som frihedselskende og sandhedssøgende har en skyggeside, som Thora kæmper med at acceptere. Det er tankevækkende at læse om Thoras splittelse mellem det såkaldt normale liv og alternativet. Hendes tanker og udvikling har for en tid brug for én som Matteo, selv når han indimellem gør hende skrækslagen. Han kalder sig selv for en katalysator. Med villigheden til at lære af hans umiddelbare levevis bevæger Thora sig dybere og dybere ind i ukendt terræn for at opdage nye sider af livet og sig selv. Romanen er formuleret i et æstetisk sprog, der drager én ind i Thoras univers. Lag for lag får man som læser lov til at trænge ind under huden af hendes eksistentielle favntag. Jeg er meget begejstret for denne bog og giver den mine bedste anbefalinger.