De Fremmede
Forlagsbeskrivelse af De Fremmede af Susanne Aallinge Ovesen
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser De Fremmede
Brugernes anmeldelser
Jeg må have mere! Hvornår kommer næste bind i serien? Denne YA-roman er en skøn blanding af sci-fi, dystopi og storladen romance. Det er noget med noget ændret DNA, indblanding fra væsner fra uden for Jorden, en mystisk ung fyr og følelsen af at være helt anderledes end alle andre, men at finde nogle at spejle sig i. Det er også om umulig kærlighed og kærlighedshistorien er som en dansk udgave af Twilight. Det er ung kærlighed, når man tror på, at verden ikke kan bestå uden ens elskede, og der er en masse forhindringer i historien, som skaber afstand. Så elskede du historien med Edward og Bella, så lad dig opsluge af historien om Sophia og William. Men mest af alt er det en rigtig god historie. Og jeg venter spændt på næste bind i serien. Plottet er spændende og anderledes, end hvad jeg ellers har læst. Skrivestilen er levende og flydende og så værdsætter jeg, at bogen er kort, på under 200 sider. Jeg er stor fan af korte bøger, så jeg føler, jeg har en chance for at blive færdig med dem. Lad dig også fange af den smukke forside. Den udtrykker ret godt indholdet og stemningen i bogen. Samlet får bogen en stor anbefaling fra mig.
