Trojan Hesten
Forlagsbeskrivelse af Trojan Hesten af Frits Thomsen
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Trojan Hesten
Brugernes anmeldelser
Frits Thomsens Trojan Hesten er en moderne, dansk spændings krimi, med teknologi, logistik og den voksende kompleksitet - og ansvar, der følger med automatisering, i centrum. Trojan Hesten er også en menneskelig fortælling om magt og svigt i et samfund på kanten af en digital revolution. Med en bemærkelsesværdig sans for realisme og detaljer, placerer Thomsen sin historie i et genkendeligt Danmark, hvor ulykker og uigennemsigtige software-systemer hurtigt fører til politiefterforskning og juridiske slagsmål i et hæsblæsende plot Fortællingen foldes ud gennem flere hovedpersoner, heriblandt Tim Carlsen, en konsulent med stærke værdier, Jesper Due, en sælger med blikket stift rettet mod profitten, og Carla, en efterforsker med dyb faglig indsigt og et skarpt blik for detaljer. De mange karakterer er troværdigt tegnede og repræsenterer forskellige holdninger til teknologiens rolle i samfundet. Thomsen balancerer sin fortælling mellem faglig indsigt og spændingsopbygning, med indragelse af logistiksystemer, softwarerutiner og maskinfejl der giver romanen både troværdighed og autenticitet. Forfatterens research i sektoren er tydelig og giver romanen en næsten dokumentarisk karakter, uden at gå på kompromis med spændingselementerne. Trojan Hesten er en page turner med oplevelsen af relevans og aktuelle, eksistentielle og etiske spørgsmål; Hvem har ansvaret, når maskinerne tager over? Hvor går grænsen mellem innovation og uforsigtighed? Der er samtidig en samfundskritisk tone gennem hele bogen, hvor Thomsen tager livtag med den moderne effektiviseringsmani, kombineret med manglende kontrol og overblik. Trojan Hesten kan varmt anbefales og er en intelligent og ambitiøs krimi, der formår at kombinere en klassisk krimistruktur med aktuelle emner som AI, automatisering og etisk ansvar i teknologiske infrastrukturer. Det er en krimi for læsere, der gerne vil have noget at tænke over, og udfordres - både fagligt og menneskeligt.