Bog & idé

Nu skriger jeg i stilhed

Ikke en popsang
5.0
Dansk
En ærlig fortælling om at passe ind, være sjov, ufarlig, usynlig – og om at nå det punkt, hvor tavsheden ikke længere kan bære. Thomas Buttenschøn skriver om og til dem, der har prøvet at stå udenfor.

Hæftet

249,95 DKK
På lager i 65 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Nu skriger jeg i stilhed af Thomas Buttenschøn

“Det begynder med en opringning. Og så dør din mor.” NU SKRIGER JEG I STILHED er en vred og håbefuld fortælling. Om at føle sig socialt marginaliseret. Om fodbold, slåskampe og skolegang. Om at være forældreløs og få en ny familie. Om sorg, der bliver gemt væk bag en smilende facade. Om alt det, man ikke selv er skyld i, men som man ikke kan slippe for. Og et anerkendende nik til alle andre, der også har følt sig udenfor.

Detaljer

Forlag
Forlaget 28B
Udgave
1
ISBN
9788794568289
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
208
Udgivelsesdato
22-09-2025
Format
Hæftet
Varenr.
3377871
EAN nr.
9788794568289
Varegruppe
Biografier, erindringer
Højde/Dybde (mm)
20
Bredde (mm)
129
Længde (mm)
197
Vægt (g)
227

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

Anmeldelser Nu skriger jeg i stilhed

Brugernes anmeldelser
Vurderet 5 ud af 5 baseret på 1 vurdering
Fenja Søndergaard Terp

“Du har altid været nok. Det er der bare ikke nogen, der har sagt til dig. Så nu gør jeg det.” Nu skriger jeg i stilhed er Thomas Buttenschøns personlige historie om at opvokse i en lille provinsby, hvor han var anderledes, om at miste begge sine forældre i en alt for tidlig alder, og om at lære at dukke sig, for ikke at stå i skudlinjen. Det er en bog om sorg, om at miste, ensomhed, om at stå udenfor, at være forkert, at være utilstrækkelig, at blive overset, udskammet og bare være alene. Men det er også hans historie om, hvordan han kom igennem, fordi der var nogle enkelte undervejs, der så ham og blev stående sammen med ham, da han havde mest brug for det. Og ud over at være Thomas’ personlige historie, så er det også en historie til alle os andre. For alle os, der har følt os forkerte, har forsøgt at gætte os til, hvordan vi kunne blive en del af fællesskabet og som har troet på, at alle andre har det meget nemmere end os selv. Det er en påmindelse om, at vejen frem nok ikke er lige og uden bump, men der er altid en vej frem og vi kan først se det, når vi kommer til enden af vejen. Thomas Buttenschøn skriver ærligt og intenst og man får behov for at finde den lille dreng og kramme ham, så han lærer at tro på, at han er, som han skal være, meget hurtigere end det virkelige liv tilbød ham. Undertitlen “Ikke en popsang” varsler, at bogen indeholder noget helt andet end den glade og bekymringsløse Thomas, vi kender fra musikscenen og børne-tv. Det her er historien om et levet liv, der ikke har været sjovt eller rart. Men som han har valgt at kæmpe sig igennem alligevel. Kæmpe stor tak til Thomas Buttenschøn for at invitere os ind i hans sjæl og blive klogere både på ham og på os selv. Bogen fortjener at blive læst mange gange og blive slidt op på landets biblioteket.

Mediernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
Se detaljer her