Bog & idéBøgerLydbøgerBillige lydbøger

Jeg dater en anden nu

5.0
Dansk
”Hvorfor er jeg aldrig god nok?” hikster jeg. ”Hvad mener du, skat?” spørger mor med en oprigtighed, vinen har installeret i hende. ”Du er den bedste.” ”Men det synes Isak ikke.” Armene slipper. Kun f...

Paperback

249,95 DKK

E-bog

179,95 DKK

Forlagsbeskrivelse af Jeg dater en anden nu af Josephine N. B. Valentin

”Hvorfor er jeg aldrig god nok?” hikster jeg. ”Hvad mener du, skat?” spørger mor med en oprigtighed, vinen har installeret i hende. ”Du er den bedste.” ”Men det synes Isak ikke.” Armene slipper. Kun for at tage fat i mine overarme og vente på, at jeg ser ind i hendes øjne. ”Har du fortalt ham, at du er forelsket i ham?” Ordene sender et stød op gennem hælene. De giver mig den samme tykke fornemmelse i halsen som tidligere. Kvalme og gråd. Hvis mor har opfanget det, hvem har så ellers? Er jeg så tydelig med mine følelser? Cecilia drømmer om, at hendes bedste ven, Isak, får øjnene op for hende. De bor lige ved siden af hinanden og har været venner siden fødslen. Hvis han nu bare fattede, at hun var den eneste rigtige for ham. Det gør Isak ikke, og da han får en kæreste, braser Cecilias verden sammen. Isak er fundamentet i hendes liv. Hvem er hun uden ham? Cecilia tør ikke række ud til sine online-bogveninder. Hun tør ikke sige vennegruppen imod. Og hvorfor hader Isaks kæreste hende? Cecilia lader sin usikkerhed og frygt for noget nyt styre, hvordan hun er. Men hvis hun tog chancen, kunne hun måske være i livet på en helt anden måde.

Uddrag

Læs uddrag

Jeg dater en anden nu

Detaljer

Forlag
Hi Reader
ISBN
9788794320979
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Originaltitel
Jeg dater en anden nu
Udgivelsesdato
30-10-2025
Format
E-bog
E-bog format
REFLOWABLE
Filtype
Epub
DRM beskyttelse
DigitalVandmaerkning
Datamængde
2252 KB
Varenr.
3413835
EAN nr.
9788794320979
Varegruppe
Lydbøger

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

  • Biografier, litteratur og litteraturstudierLitteraturhistorie og litteraturkritikBørnelitteratur og ungdomslitteratur: generelt
  • Børnebøger, ungdomsbøger og undervisningsmidlerSkønlitteratur for børn og unge og sande fortællingerSkønlitteratur for børn og unge: generel skønlitteratur
  • Børnebøger, ungdomsbøger og undervisningsmidlerSkønlitteratur for børn og unge og sande fortællingerSkønlitteratur for børn og unge: kærlighed og venskab
  • Børnebøger, ungdomsbøger og undervisningsmidlerSkønlitteratur for børn og unge og sande fortællingerSkønlitteratur for børn og unge: familien og hjemmet
  • Børnebøger, ungdomsbøger og undervisningsmidlerBørn og unge: personlige og sociale spørgsmålBørn og unge: personlige og sociale emner: selvbevidsthed og selvfølelse
  • Børnebøger, ungdomsbøger og undervisningsmidlerBørn og unge: personlige og sociale spørgsmålBørn og unge: personlige og sociale emner: relationer (ikke familie)
  • Anmeldelser Jeg dater en anden nu

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 5 ud af 5 baseret på 1 vurdering
    Fenja Søndergaard Terp

    “Når man smiler med tænderne, tror folk på det. Jeg ved det, jeg er mester i det.” Josephine N. B. Valentin har skrevet en gennemført vidunderlig YA om at være teenanger og forsøge at få styr på følelserne og livet i det hele taget. Og det er ikke en nem opgave, når man er 17 år, kæmper med stress og angst, hemmelig forelskelse og en livslang vennegruppe, der måske er ved at falde fra hinanden, da ungdomsårene byder på forandringer i alle aspekter af livet. Bogen er en leg med genren og er sin egen metabog. Der er flere eksempler på, at bogens hovedpersoner tænker “hvis dette var en YA, så …”. Det bliver en bog i bogen, og da omdrejningspunktet for hovedpersonen Cecilia er læsning og at blogge om bøger på Instagram, bliver temaet også et metatema. Det er sjovt og finurligt. Og det er ikke uden humor, at en del af handlingen starter på Fantasy Festival i Esbjerg, som forfatteren selv er med til at arrangere og afholde og at Cecilia besøger Hi Readers stand med den skaldede sælger, når bogen netop er udkommet hos, ja, rigtigt gættet, Hi Reader. Bogen er nutidig og rummer masser af referencer til litteratur og musik, som de unge læsere kan spejle sig i nu og her. Om det gør, at bogen mister sin relevans i løbet af nogle år, må tiden vise. Men selve historien om ungdomslivets genvordigheder er universel. Bogen får en stor anbefaling med på vejen fra mig.

    Mediernes anmeldelser
    Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
    Se detaljer her

    Uddrag

    Læs uddrag

    Jeg dater en anden nu