Anmeldelse af Månedens læseoplevelse i maj: Satans mænd af Andrev Walden

Af Diana Bach

Satans mænd åbner med en scene fra julen 1983 i et hus på landet i Sverige. Drengen Andrev er omkring otte år og vil overraske sin familie ved at klæde sig ud som nisse og så ringe på fordøren, selv om de tror, han er låst inde på toilettet.

Planen ender galt. Andrev bliver brutalt afstraffet af sin far, manden, der i bogen kaldes Plantetroldmanden. Hændelsen sætter gang i en bevægelse. Inden længe er Andrev flyttet med sin mor ind på sofaen hos morens veninde Lille Sky.

De næste syv år driver mor og Andrev rundt. Nogle gange på flugt fra et dårligt forhold, andre gange med håb om kærlighed og økonomisk sikkerhed hos en ny mand. Der kommer flere søskende til undervejs.

Udover Plantetroldmanden stifter Andrev på den måde bekendtskab med seks andre fædre: Kunstneren, Tyven, Præsten, Morderen, Kajakroeren og Indianeren. Det lyder eventyrligt, som en morsom og finurlig familiekrønike fra forfatter Annette Bjergfeldt. Men det læner sig også ind i oplevelserne hos det ensomme, forsømte barn i Alex Schulmans bøger. Forfatter Andrev Walden kalder selv Satans mænd for en mørk komedie.

Satans mænd er skrevet som en roman. Andrev Walden lægger dog ikke skjul på, at han har hentet stoffet i sin egen barndom. Han siger endda i starten af bogen, at ’hvis noget lyder opfundet, kan du være sikker på, at det er sandt’. Jeg er tilbøjelig til at tro ham. Heldigvis er han som garvet journalist og skribent i stand til både at øse af sine egne oplevelser og sætte dem ind i en ægte litterær fortælling.

Med bogen her får du en fremragende coming-of-age-fortælling. Den følsomme dreng Andrev leder efter en far, der kan give ham tryghed, kærlighed og en vej ind i livet som mand. I stedet får han for det meste vanvid og vold.

Andrev overlever med hjælp fra sin bedste ven Kyklopen. Og ja, barndommen kan være et skørt og mørkt eventyr.