Q&A med Niels Overgaard

Hvad kan din nye bog Mere er aldrig nok, som din gamle bog ikke kunne?

I Mere er aldrig nok tager jeg et spadestik dybere og bredere i den antikke filosofi. Hvor Det hele handler ikke om dig tog afsæt i de store romerske stoikere og deres filosofi, giver Mere er aldrig nok en bredere introduktion til, hvordan de store græske og romerske filosoffer tænkte om lykken. Her får man således et indblik i, hvordan tænkere som Sokrates, Platon, Aristoteles og Epikur samt stoikerne ville anbefale, at man tænker og handler for at blive lykkelig.

Hvis man ikke har et stort kendskab til filosofi i forvejen, kan man så stadig få noget ud af at læse din bog?

Det er min klare ambition med denne bog - og den foregående også i øvrigt - at man kan gå til stoffet uden forhåndsviden. Hele mit projekt er at tage nogle geniale tanker, der er tænkt for længst, og gøre dem tilgængelige og anvendelige for alle dem, der ikke selv læser originalværker af Platon og resten af antikkens store tænkere. I denne bog er fokus på, hvordan man lever lykkeligt, og det tænker jeg, at der er en del, der godt kunne tænke sig at blive klogere på.

I bogen beskæftiger du dig med begrebet om lykke og at blive lykkelig – hvorfor ville du skrive om lige præcis det?

Fordi jeg fandt ud af, at det er en af de store fællesnævnere i de forskellige retninger inden for antik etik: De mener alle, at livet handler om at blive lykkelig. Det, synes jeg, er et virkelig herligt mål at leve sit liv efter. Alt andet er jo bare detaljer. Og så havde jeg lyst til at komme med et lidt blødere perspektiv på tilværelsen efter med afsæt i den stoiske filosofi at have talt om lidt hårde ting som disciplin og død og den slags i et par år. Nu er jeg nok et lidt blødere sted i mit eget liv, så den nye bog handler mere om lykke og kærlighed, selvom jeg stadig finder plads til at sige noget om nogle af de fænomener i det moderne liv, jeg finder åndssvage, for eksempel fastelavnsboller til 45 kroner.

Hvordan har det været for dig at skrive den?

Det ærlige svar er, at det har været hårdt. I og med at jeg bredte ud fra stoicismen og medtog andre filosofiske retninger, har jeg også bevæget mig ud for min komfortzone. Jeg har samtidig haft en ambition om at løfte det faglige niveau uden at gå på kompromis med tilgængeligheden for almindelige læsere. Jeg har fået uvurderlig hjælp af nogle af landets fremmeste eksperter i antik filosofi for at sikre, at der skulle være styr på den del rent fagligt. Og det supplerer jeg med erfaringer fra mit liv og observationer af vores tid det for at gøre det relevant for flest mulig læsere. Jeg kommer blandt andet ind på, hvad den rigtige måde at ridse en bil på eller tage et stykke kage er.

Hvem er din yndlingsstoiker og hvorfor?

Hvis jeg må tillade mig at svare med min favorit blandt de antikke filosoffer for tiden, så vil jeg sige Sokrates, som ikke er stoiker. Udover at hans betydning for vestlige filosofi har været enorm, så er der et eller andet helt enormt cool over den lille stumpnæsede mand, der gik og stillede irriterende spørgsmål og tænkte store tanker, og som samtidig havde både mod og humor. Han var et forbillede for stoikerne, og det er han også for mig.