Q&A med Pia Konstantin Berg

Navn: Pia Konstantin Berg

Fødselsdato: 13. januar, 1985

Bopæl (by): Frederiksberg

Født og opvokset i (by): Taulov

SOME og WEB: piakonstantinberg.com

 

1. Hvad handler bogen om?

Rumspringa handler om 23-årige Sara, der skal i praktik som journalist. På sin firkantede fars opfordring stiler hun efter en af de gamle, velronnomerede aviser, men tingene går ikke som håbet, og til sin skræk havner hun det helt forkerte sted – på den nyåbnede og omdiskuterede netavis Notits. Selvom hendes vej mod en seriøs journalistkarriere allerede har slået et uventet sving, er Sara opsat på at udføre sit arbejde så godt og fejlfrit som muligt. En plan, der smuldrer allerede første arbejdsdag, hvor hun padler direkte ind i en uoverskuelig misforståelse, som involverer den unge fotopraktikant, August.

De to indleder et tæt og – selvfølgelig – helt platonisk venskab. For August har en kæreste, og Sara har allerede rodet sig ud i et alt for uoverskueligt kaos. Mens hun kæmper for at navigere rundt i den forvirrende mediebranche i en post-metoo-tid, bliver hendes panikknap trykket helt i bund, da hun indser, at hendes perfektionistiske glansbillede ikke kan opretholdes. Hun starter til psykolog for at få styr på tankemylderet, og i takt med at hun skal forholde sig til sit uoverskuelige indre liv, begynder hun at ændre adfærd udadtil.

Hun drikker sig fuld i de helt forkerte situationer, går hjem med de helt forkerte mænd, siger de helt forkerte tanker højt og forvandler sig i det hele taget til et menneske, som står i skærende kontrast til det dydsmønster, hun er opdraget til at være. I stedet for at balancere på en snorlige kontrolline, ryger hun ud på det ene vildspor efter det andet, og efterhånden indser hun, at hun ikke nødvendigvis er på afveje, men at hun i stedet har kastet sig ud på en nødvendig omvej, som invovlere opgør med indtil flere mænd – og som muligvis kan føre hende mod en uperfekt lykke sammen med den helt rigtige.

2. Hvad har inspireret dig til at skrive bogen?

Jeg er selv uddannet journalist og har helt klart trukket på egne erfaringer fra mediebranchen. Selvom min praktiktid var anderledes end Saras, så husker jeg stadig usikkerheden og ønsket om at gøre alting så godt som overhovedet muligt. Sara har en følelse af, at alt, hvad hun gør, er afgørende for, om hun får en succesfuld fremtid, og jeg fornemmer, at der kun er blevet skruet op for den perfektionisme blandt unge de seneste år. Eftersom min egen karriere har bestået af ét stort rutsjebanesammensurium af op- og nedture, synes jeg, det er vigtigt at skrive historier til og om unge voksne, som viser, at det ikke er så farligt, når den tilsyneladende perfekte plan ryger en tur igennem realismens uforudsigelige kødhakker.

3. Hvem er dine hovedkarakterer? Hvordan blev de til?

Sara er en bikarakter fra min roman Punktum punktum komma streg, som foregår på Center for journalistik i Odense. Efter at have skrevet en historie med inspiration fra min egen studietid, fik jeg lyst til at følge nogle af de studerende videre ind i praktiktiden i København, og her var Sara en oplagt hovedkarakter, fordi hun har den her lidt dydsmønsteragtige uskyld og derfor er sjov at sende ud på gyngende grund. Som pendent til Sara har vi August, den evige optimist, der – helt modsat hvad Sara er opdraget til – jagter det gode i livet uden at bekymre sig om de konsekvenser, han alligevel ikke har magt over. Sara er vokset op med en kontrollerende og perfektionistisk far, mens August ser helt anderledes på tilværelsen. Han vækker følelser i hende, som er både skræmmende og spændende – og helt umulige at styre.

4. Hvordan er bogen blevet til? (Anekdoter, research, skrivested- og proces.)

Det her er vist den første af mine bøger, hvor titlen opstod, før historien kom til mig. Da jeg læste på SDU, lavede en gruppe studerende et magasin, som hed Rumspringa, og selvom jeg slet ikke kan huske, hvad artiklerne handlede om, så har jeg ikke kunnet slippe ordet. Det stammer fra Amish-samfundet og er en betegnelse for de teenageår, hvor de unge typisk får frie tøjler til at udforske alt det, der ligger uden for det lille, indskrænkede samfunds retningslinjer. De kan afprøve grænser og eksperimentere med for eksempel alkohol, stoffer og sex, inden de beslutter sig for, om de vil tilbage til Amish-samfundet og opbygge en mere regelret fremtid der. Jeg synes, den tilgang til ungdomsårene er vildt fascinerende, og mine venner og jeg har joket en hel del om, at jeg havde mit eget rumspringa-år, da jeg var i 20’erne. Ligesom Sara i bogen startede jeg til psykolog, og da først jeg fik lukket op for min underbevidsthed, begyndte jeg at te mig tosset i alle mulige og umulige situationer. Den tid var så afgørende for mig, at jeg længe har haft lyst til at skrive en fiktionshistorie, der naturligt trækker på en del af de sjove, frygtelige, tåkrummende og afgørende situationer, jeg selv havnede i det år, hvor jeg fandt min egen kaotiske og helt rigtige vej mod fremtiden og kærligheden.

5. Hvilke emner, historier, karakterer eller oplevelser har særligt optaget dig i arbejdet med bogen?

To emner har været særligt interessante for mig at dykke ned i med den her bog.

Det ene er Saras forhold til hendes far, som er Augusts diametrale modsætning. Hele sit liv har hun levet i troen på, at hendes fars holdninger var de rigtige, og at hun for alt i verden skulle passe ind i hans opfattelse af, hvad der er korrekt opførsel. Jeg synes, det er spændende at arbejde med den der overgang, hvor vi begynder at se anderledes på vores forældre, fordi vi selv bliver voksne og derfor kan se dem mere udefra. Sara er så præget af sin fars snævre, snobbede og fordomsfulde syn på verden. Først da hun møder August, begynder hun at sætte spørgsmålstegn ved det, hun hidtil har troet var sandheden. Og det er jo netop i forelskelsen, at vores personlige fundament kan vakle allermest – i Saras tilfælde på den helt rigtige måde, fordi hun gennem sin relation til August bliver en mere helstøbt og selvstændig version af sig selv.

Derudover har jeg været meget optaget af at tegne et billede af, hvordan mediebranchen kan se ud her, en håndfuld år efter den store metoo-bølge begyndte at rulle. Det er min opfattelse, at vi har brugt rigtig meget tid og energi på at pege på en problematisk kultur, men vi er ikke rigtig landet i den nye virkelighed endnu. En række magtfulde personer er røget ud i kulden, men skal de blive derude, hvis de har lært af deres fejl? Og hvis nej, hvordan kommer det så til at fungere, når de bevæger sig ind i varmen igen, som Saras chef gør det i bogen? Det synes jeg er vildt interessant, og jeg har derfor forsøgt at give mit bud på, hvordan det kan føles at være ung kvinde – eller for den sags skyld ældre mand – i nutidens medieverden, hvor noget muligvis er forandret, mens andet overraskende nok er, præcis som det altid har været.

6. Hvad betyder det for dig at skrive?

Jeg har altid skrevet – også før jeg lærte, hvordan man gør. I gemmerne har jeg flere kladdehæfter med historier, jeg har nedfældet, dengang jeg kun havde lært at skrive syv-otte forskellige bogstaver, hvoraf hvert andet i øvrigt var spejlvendt. Det er derfor umuligt at tyde, hvad det er for fortællinger, jeg har forsøgt at formulere i slut-80’erne, men jeg kan konkludere, at jeg allerede dengang havde meget på hjerte.

Jeg tror, jeg skriver for at lære både livet og mig selv bedre at kende. Derfor handler de fleste af mine bøger om noget, der ligger mig meget nært – og Rumspringa er ingen undtagelse. Mange af Saras tanker og usikkerheder er taget direkte fra eget følelseskartotek, og mit håb er, at historien kan vække større genklang hos læserne, fordi den er født ud af en fiktionaliseret version af min egen virkelighed.

For mig kan fiktion være meget mere lærerigt end fakta, og alene derfor er det vist meget godt, at jeg endte med at blive forfatter i stedet for journalist.