Nykøbing Sj. Bog & idé søger ny butikschef
I Nykøbing Sj. Bog & idé søger vi lige nu en udadvendt, systematisk og kompetent butikschef med mod på at stå med det daglige ansvar i butikken.
Som butikschef er du skarp til at holde overblik og orden. Du sætter pris på den gode dialog med kunderne og stræber altid efter at give dem den bedste oplevelse og service. Dit arbejde bærer præg af høj kvalitet, og det er en fordel, hvis du tidligere har erfaring med daglig ledelse. Vi forventer at du har stor interesse for salg, service og godt købmandskab.
Som butikschef får du:
- Ansvar for indkøb, herunder bestilling, eksponering og vedligehold af sortiment
- Medansvar for at butikken altid fremstår indbydende, inspirerende, toptrimmet og i tråd med kædens retningslinjer
- Nøglerollen i udviklingen af vores butik, både med nye tiltag i butik samt på sociale medier
- Ansvar for bemanding og ferieplanlægning
- Ansvar for butikkens økonomi og budget i samarbejde med øverste ledelse
Vi tilbyder dig:
- En spændende og afvekslende dagligdag i en virksomhed med klare holdninger og et succesfuldt koncept
- At blive en del af et engageret team
- En sjov og dynamisk hverdag, hvor der ikke er langt fra ide til handling
- En fleksibel fuldtidsstilling hvor personlige ønsker til arbejdstider forsøges imødekommet
- Stærk og velfungerende virksomhed, som driver 18 Bog & idé butikker på Sjælland og i Jylland
- Stærkt bagland som står klar til at hjælpe dig
Det praktiske:
Har du lyst til at være en del af vores butik og virksomhed, så send din ansøgning til [email protected]
Ansøgningsfrist er mandag d. 20. sep. 2021. Tiltrædelse d. 1. nov. 2021 eller hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Madsen på tlf.24483458.
Hvem er vi?
Familievirksomhed i to generationer med over 40 år på bagen. Bog & idé er en frivillig kæde, hvor vi ejer vores egne butikker. Bog & idé er Danmarks førende boghandlerkæde og repræsenteret i hele Danmark.