Bøger skrevet af Anne B. Ragde
Læs mere om Anne B. Ragde43 produkter
43 produkter
Mere om Anne B. Ragde
Anne Birkefeldt Ragde blev født den 3. december 1957 i Odda på Bergen-kanten, Norge. Hun voksede op i Trondheim med sin danske mor og norske far, indtil hun fyldte otte og forældrene blev skilt. Hun er uddannet lingvist fra universitet i Trondheim.
Hun debuterede i 1986 som forfatter med børnebogen ”Hallo! – Her er Jo!” Forfatteren mener selv at hendes mor er årsagen til at hun blev forfatter, da hun altid har opfordret hende til at læse, for så ville hun aldrig være ensom. Ragdes mor er hovedperson i to af hendes litterære værker ”Arseniktårnet” (2001) og ”Jeg har et tæppe i tusind farver” (2014).
Anne B. Ragdes har skrevet en del børnebøger, men også romaner, erotiske noveller og ungdomsbøger er på listen. Især hendes ungdomsbøger er grænseoverskridende og grænser ofte op mod genre som thrillers og kriminalromaner. I 1990 udgav hun romanen ”En tiger for en engel” som blev springbrættet ind i en spændende karriere som bogforfatter rettet mod voksne.
Anne B. Ragde er især kendt for sine bøger i bestsellerserien, hvor ”Berlinerpoplerne” var første bind i serien. Familiefortællingen om Neshov-brødrene har fået så stor international succes, at første bogen i serien er blevet tilpasset til både teater og tv. Anne B. Ragde blev tildelt Norges fornemmeste pris, Bokhandlerprisen, for den anden bog i Berlinerpoplerne serien, Eremitkrebsene. Serie består indtil videre af fem bøger, hvoraf Liebhaverne udkom i november 2017.
Foto: Baard Henriksen
Detaljer
Fulde navn:
Anne B. Ragde