Bøger skrevet af Caroline Ørsum
Læs mere om Caroline Ørsum63 produkter
63 produkter
Mere om Caroline Ørsum
Caroline Ørsum (f. 1985) Ungdomsromanforfatter på evig jagt efter historier at folde ud. Altid med en idé eller fire boblende i baghovedet. Hendes drivkraft ligger først og fremmest i nysgerrigheden efter at prøve at forstå, hvorfor vi handler, som vi gør. Det starter tit med en relation. Noget, som bliver sagt eller gjort på en særlig måde mellem to mennesker. Og hun tager gerne den nørdede og skæve normbryders synsvinkel. Når hun skriver om og for unge, trækker hun på sine egne teenageår for ikke SÅ lang tid siden, men også på alle de daglige krumme-tæer-situationer, eftertænksomme oplevelser og små milde, hemmelige smil, som det heldigvis lader til, at hun konstant ramler ind i. Når hun ikke lige sidder og skriver, holder hun også foredrag – og får et kick ud af at undervise unge forfatterspirer i at skrive.
Caroline Ørsum debuterede med Hovedet i skyerne i 2009. Sammen med Ina Bruhn og David Meinke stod hun bag ungdomskrimiserien Genstart (2009-10) og den gotiske gyser Ordenen (2011). Er også forfatter til YA-romanerne Siden for evigt (2011), Den første freak på månen (2013), Kære dumme døde Vik (2015) og Wiki over Miss Elises elendige liv (2018).
Læs mere om forfatteren:
carolineoersum.dk
Detaljer
Fulde navn:
Caroline Ørsum