Bøger skrevet af Jens Fink-Jensen
Læs mere om Jens Fink-JensenMere om Jens Fink-Jensen
Jens Fink-Jensen, født 1956, uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1986, afsluttede diplomuddannelsen i kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2017 og er forfatter.
Siden Jens Fink-Jensen debuterede i 1981 med digtsamlingen VERDEN I ET ØJE, har han udgivet yderligere seks digtsamlinger, i 1986 novellesamlingen BÆSTERNE, i 2007 rejsebogen EUROPAS VESTKYST – EN FOTOREJSE FRA SKAGEN TIL GIBRALTAR, der udkom på både dansk og engelsk, samt tre børnebilledbøger.
Jens Fink-Jensens digtsamling NÆR AFSTANDEN fra 1988 er udkommet på arabisk i 1999, og der er udkommet to antologier af hans digte på polsk i 2012 og 2016. Hans digte er desuden offentliggjort i antologier på engelsk, spansk, svensk og persisk.
Som medlem af den oprindelige kreds af firserdigtere, der samledes i gruppen omkring Hvedekorn-redaktøren Poul Borum, var Jens Fink-Jensen i 1980 en af arrangørerne af generations-manifestationen NÅ!!80 i Huset i København.
Siden har han kombineret sine digte med sine egne fotografier og musik, blandt andet ved multimedieforestillinger på Ny Carlsberg Glyptotek (musik, sang og dans), Pumpehuset i København (digte, musik og billeder) og flere gange på Roskilde Festival (musik og digte). For eksempel udsendte supermarkedskæden Irma i 1990 en kunstbærepose i 700.000 eksemplarer med digt og foto af Jens Fink-Jensen.
Detaljer
Fulde navn:
Jens Fink-Jensen