Skoleskema til print
Klar parat til skolestart! Kom godt ind i dit nye skoleår og start med at lave et personligt skoleskema. Her finder du et tomt skoleskema til print, som du kan udfylde med klokkeslæt og alle ugens forskellige fag. Print selv skoleskemaet og dekorér det med stickers eller små tegninger. Du kan også klippe selve skemaet ud og klistre det på et farvet stykke papir. Der er mange muligheder for at skabe dit eget personlige og unikke gratis skoleskema. Rigtig god fornøjelse og god skolestart.
Gratis skoleskema til print
Vi har også lavet et fint skoleskema med læsefidusen på, det kan du printe her.
Print skema
Print et skema og gør det fint med pynt og papir i farver.
Det skal du bruge til skoleskema
Skoleskema til print
Det klassiske skoleskema fra skolen er måske ikke helt så kreativt eller fint pyntet, men det har vi løsningen på. Med et tomt skoleskema skabelon, giver du børnene mulighed for at udfolde sig kreativt og sætte deres personlige præg på det ellers lidt kedelige udseende skoleskema. Ved at børnene selv får lov at pynte skoleskemaet, så tager de aktiv del i, hvad det faktisk indeholder. Dét at kigge på et skoleskema, som de selv har pyntet og gjort flot, gør det også sjovere at tjekke hvilke fag, der ligger f.eks. tirsdag eftermiddag.
For at pynte skoleskemaet har I selvfølgelig brug for lidt forskellige materialer, som vi har samlet her på siden. Skriv f.eks. de forskellige fag ind med farvede kuglepenne – måske skal dansk være blå og matematik grøn osv. På den måde er det også nemt at identificere, hvilke dage de samme fag går igen.
Er børnene ikke helt så store, så skal de måske bare have lov at lave nogle flotte tegninger på skemaet, og så er der en voksen, som skriver timerne korrekt ind. Uanset hvilket udtryk jeres skoleskema skal have, så er mulighederne uendelige, når I udfolder jeg kreativt. Så sæt jeres personlige præg på skoleskemaet, og gør det til en leg.
Vi har samlet et udvalg af sakse, lim, kuglepenne som kan viskes ud, hvis I skriver forkert, og nogle flotte tusser således, at I nemt kan finde det, der skal bruges for at lave et flot print selv skoleskema.