Bog & idéBøgerHistorie og samfundHistorie og mytologi

Under fremmed muld

to danskere i canadisk krigstjeneste i Anden Verdenskrig
5.0
Dansk
Under fremmed muld fortæller et hidtil upåagtet kapitel om Anden Verdenskrig, hvor to danskere på mange måder rent tilfældigt blev en del af de blodige kampe. De to danskere – John Andreasen og Niels ...

Hardback

349,95 DKK
På lager i 2 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Under fremmed muld af Jakob Tøtrup Kjærsgaard og Niels Klingenberg Vistisen

Under fremmed muld fortæller et hidtil upåagtet kapitel om Anden Verdenskrig, hvor to danskere på mange måder rent tilfældigt blev en del af de blodige kampe. De to danskere – John Andreasen og Niels Wiesneck – endte begge i den canadiske hær, og uden at kende til hinandens eksistens kom de til at kæmpe parallelt med hinanden i offensiven mod Hitlers styrker – hele vejen fra Normandiet til Tyskland.Under fremmed muld er en øjenvidneberetning, der beskriver krigen og ødelæggelserne, som kun frontsoldater kan. Dagbøger, krigserindringer, fotos, officielle militær-dokumenter og fysiske genstande i form af tysk krigsbytte visualiserer John Andreasen og Niels Wiesnecks fortælling og gør beretningerne levende og meget virkelige.Sjældent er så barske og virkelige beretninger og dagbogsoptegnelser set, som det materiale der findes i forbindelse med denne historie.  Jakob Tøtrup Kjærsgaard (f. 1984) Cand.mag. i Historie og Kulturarvsformidling, tidl. Kystmuseet i Frederikshavn samt Utah Beach Museum i Normandiet. Historisk konsulent, forfatter og foredragsholder. Bl.a. forfatter til bogen Den Røde Brænding – Danske beretninger fra D-dag og invasionen i Normandiet 1944. Niels Klingenberg Vistisen (f. 1979) er cand.mag. i historie og samfundsfag samt tidligere major i Hæren. Medforfatter til bogen Krigens Sidste År. Chefkonsulent i Forsvaret og arbejder med efterretningstjeneste og har været udsendt til Afghanistan som bl.a. politisk rådgiver for en afghansk distriktsguvernør.

Detaljer

Forlag
Turbine
Udgave
1
ISBN
9788740668124
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
352
Udgivelsesdato
21-04-2023
Format
Hardback
Varenr.
3082057
EAN nr.
9788740668124
Varegruppe
Historie/mytologi
Højde/Dybde (mm)
28
Bredde (mm)
204
Længde (mm)
268
Vægt (g)
1365

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

  • Historie og arkæologiHistorieMilitærhistorieSpecifikke krige og felttogAnden verdenskrig
  • Kvalifikatorer: tidsperiode1500 til i dag20. århundrede, 1900 til 1999Tidlige 20. århundrede, 1900 til 19501940 til 19492. verdenskrig
  • Anmeldelser Under fremmed muld

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 5 ud af 5 baseret på 2 vurderinger
    Christian hald

    Absolut værd at læse

    Kristina Pedersen

    En spændende og unik fortælling om to danskere i canadisk og dermed allieret tjeneste under Anden Verdenskrig. Oplagt fortalt af to forfattere med stor viden om området og glæde ved  at fortælle historien, så læseren får indsigt og sammenhæng mellem den store og lille historie.  —————— Af Kristina D. Pedersen Bogen “Under fremmed muld”, der har to dagbøger fra danskerne Niels Wiesbeck og John Andreasen, som altoverskyggende kilder, er en virkelig spændende oplevelse. At få indblik i krigen gennem deres dagbøger, den ene godt nok nedskrevet efter krigen på baggrund af samtidige notater, gør fortællingen anderledes og mere nærværende end de almindelige historiebøger. Det vækker følelser og en anden identifikationsgrad, at læse detaljer og om deres tanker, følelser og overvejelser i de slag og træfninger, vi ellers hører om som  kolde facts og dele af overordnede strategier i historiebøgerne. Det tilføjer samtidig en vis æresfrygt over, at det har været muligt at få denne fantastiske fortælling. Taget i betragtning af at dagbogsnotaterne har overlevet de mange strabadser, som bogen fortæller om, for ikke at tænke på eftertidens trang til oprydning. Dagbøgerne kunne være forsvundet mange gange under og efter krigen.  Som de professionelle historikere forfatterne er, så har de ikke ladet dagbøgerne stå alene, men så vidt muligt sammenlignet med anden litteratur og regimentets krigsdagbog. Der findes i den forbindelse naturligvis en oversigt over anden anvendt litteratur, billedkilder og noter bagerst i bogen. Undervejs i bogen undrer det dog ikke, på baggrund af den barske fortælling fra de to dagbogsskrivere, at små faktuelle facts er husket forkert eller simpelthen skrevet forkert af en dansker, der ikke kender stavemåden på det pågældende sprog. At vi som læsere tages med i opklaringsarbejdet af, hvad der måtte menes, gør det bare endnu mere autentisk og interessant at læse.  Bogen er bygget op kronologisk, fra de melder sig til krigen og frem til befrielsen, hvilket gør, at læseren føler, at man er med på den utrolige krigsrejse disse almindelige soldater tager. Vi oplever træningen, ventetiden, krigshandlingerne osv., altså den lille historie, gennem dansk-canadiske øjne, samtidig med at vi får et indblik i canadiernes relativt store indsats og krigens gang i den store historie. Forfatterne er gode til at sætte tingene i perspektiv, samt sætte lys på den canadiske indsats, hvilket har været glemt lidt i eftertiden. Jeg må indrømme, at jeg heller ikke var klar over dens omfang. Det er de to soldaters oplevelser, der gør fortællingen levende, men der også en masse faktuelle oplysninger, datoer og navne fra den store historie, så soldaternes oplevelser bliver sat ind i den større kontekst. Vi får altså kød og blod til fortællingen, som helt bestemt gør den mere spændende end en faktaopremsning. Det må være ovenstående, der kendetegner god historieformidling.  For os der ikke er eksperter i våben og militærkøretøjer, er der indsat fine illustrationer af de to soldaters henholdsvise kanon og lastbil, så alle er med på udseende og fakta omkring de to genstande, der har stor betydning for deres krigsfortælling. I det hele taget bliver vi holdt godt i hånden gennem bogen  med mange fine kort. De viser os bl.a de ofte små og for manges vedkommende ukendte småbyer, hvor de to danskere er med på slagmarken.  Der er gennem bogen relevante og mange skarpe fotos, så soldaterne virker til at komme helt tæt på. Jeg kunne ikke lade være med at tænke at med nyere udstyr, så ligner det jo fuldstændig de drenge/mænd, vi sender i krig i dag. Krigen kommer dermed meget tæt på. Undervejs er der kun en anke ved de mange gode foto, og det er, at man som læser bare ønsker sig endnu flere på de sider uden billeder. Layoutet er desuden pænt afstemt med den alvorlige historie og de sort/hvide fotos, men virker aldrig kedeligt med den tilsatte dansk-canadiske røde farve.  Dette er helt sikkert en virkelig god læseoplevelse og bestemt en anbefalelsesværdig bog for enhver med en lille smule interesse i den almindelige soldats oplevelser, danskere i krig og/eller militærhistorie under Anden Verdenskrig. 

    Mediernes anmeldelser
    Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
    Se detaljer her

    Andre fandt også inspiration i

    Flere produkter, som fanger nysgerrigheden hos andre kunder
    Berlin brænder
    BESTSELLERSTAERKPRIS
    Berlin brænderTom Buk-Swienty
    299,95 DKK
    Indbundet
    (38)
    Berlin brænder
    Danmarks dybeste hemmelighed
    Danmarks dybeste hemmelighedPoul Holt Pedersen og Karsten Hvam Pedersen
    299,95 DKK
    Hardback
    Danmarks dybeste hemmelighed
    Krigens logik
    Krigens logikAnders Puck Nielsen
    299,95 DKK
    Indbundet
    (4)
    Krigens logik
    Safari fra helvede
    FRIFRAGT
    Safari fra helvedeTom Buk-Swienty
    399,95 DKK
    Indbundet
    (28)
    Safari fra helvede
    Krigens sidste dage
    Krigens sidste dageFrode Kristoffersen
    299,95 DKK
    Hæftet
    (3)
    Krigens sidste dage
    Gode Gud, send mig hjem ...
    BOEGERTILSTAERKPRIS
    Gode Gud, send mig hjem ...Bjarne Wagner-Augustenborg
    239,95 DKK
    Hæftet
    Gode Gud, send mig hjem ...
    Nazisternes sidste tilflugt
    Nazisternes sidste tilflugtHans Christian Davidsen
    289,95 DKK
    Hæftet
    (5)
    Nazisternes sidste tilflugt
    Barnet fra Thy
    BOG2FOR130
    Barnet fra ThyMaria Helleberg
    79,95 DKK
    Indbundet
    (10)
    Barnet fra Thy
    HjerneRo
    BESTSELLER
    HjerneRoMartin Riis Kastrup
    299,95 DKK
    Hæftet
    (14)
    HjerneRo
    Den mørkeste vinter - December 1942 og en verden i krig
    Den mørkeste vinter - December 1942 og en verden i krigPeter Harmsen
    299,95 DKK
    Indbundet
    (4)
    Den mørkeste vinter - December 1942 og en verden i krig

    Passer perfekt sammen med

    Gør dit køb komplet med produkter, der matcher i stil, tema eller stemning
    Berlin brænder
    BESTSELLERSTAERKPRIS
    Berlin brænderTom Buk-Swienty
    299,95 DKK
    Indbundet
    (38)
    Berlin brænder
    Gode Gud, send mig hjem ...
    BOEGERTILSTAERKPRIS
    Gode Gud, send mig hjem ...Bjarne Wagner-Augustenborg
    239,95 DKK
    Hæftet
    Gode Gud, send mig hjem ...
    Nazisternes sidste tilflugt
    Nazisternes sidste tilflugtHans Christian Davidsen
    289,95 DKK
    Hæftet
    (5)
    Nazisternes sidste tilflugt
    Den mørkeste vinter - December 1942 og en verden i krig
    Den mørkeste vinter - December 1942 og en verden i krigPeter Harmsen
    299,95 DKK
    Indbundet
    (4)
    Den mørkeste vinter - December 1942 og en verden i krig
    Min morfars hemmeligheder
    Min morfars hemmelighederPeter Nejsum og Ulla Bidstrup
    299,95 DKK
    Hæftet
    (3)
    Min morfars hemmeligheder
    Afgørende øjeblikke
    Afgørende øjeblikkePer Stig Møller
    349,95 DKK
    Indbundet
    (9)
    Afgørende øjeblikke
    En fremmed banker på din dør
    En fremmed banker på din dørHåkan Nesser
    299,95 DKK
    Indbundet
    (5)
    En fremmed banker på din dør
    De sidste timer
    BOEGERTILSTAERKPRIS
    De sidste timerDiverse
    190,95 DKK
    Hæftet
    (3)
    De sidste timer
    Den Røde Brænding
    BOEGERTILSTAERKPRIS
    Den Røde BrændingJakob Tøtrup Kjærsgaard
    258,95 DKK
    Hardback
    Den Røde Brænding
    D-dag
    D-dagAntony Beevor
    299,95 DKK
    Hæftet
    (1)
    D-dag