Et skridt på vejen
Forlagsbeskrivelse af Et skridt på vejen af Birgit Juel Martinsen
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Et skridt på vejen
Brugernes anmeldelser
Et lille skridt for Mona, men et stort skridt for hendes selvforståelse. Mona bliver fritstillet efter en længere stresssygemelding og hun skal finde ud af, hvad hun nu vil. Hun beslutter sig for at gå Danmarks Camino på Hærvejen. Hun starter i Padborg og går i løbet af tre uger hele vejen til Frederikshavn. Det bliver en rejse for Mona, som både tager hende gennem det danske landskab og det danske omskiftelige vejr, men som også giver hende en rejse ind i sig selv. Undervejs møder hun mennesker og samtaler, der hjælper hende med at sætte perspektiver på arbejdslivet, kønsroller, ligestilling og hendes ægteskab. På de tre uger vokser hun fra at være usikker på sin fremtid til at være afklaret omkring, at hun har masser af muligheder og at hendes drømme sagtens kan blive til mere end blot drømme. Det er tydeligt, at Birgit Juel Martinsen selv er en erfaren vandrer. Beskrivelsen af Hærvejen og de forskellige herberger undervejs virker ægte og autentiske. Jeg fik selv lyst til at gå Hærvejen, eller i hvert fald dele af den, da jeg læste bogen. Det er en stille og langsom bog, der bevæger sig fra syd til nord og med en langsom, men sikker udvikling for Mona. Læs den, hvis du vil inspireres til at vandre eller hvis du vil blive klogere på mulighederne for at vende dit liv på hovedet på få uger.
Birgit er eminent til at levere et mesterværk forklædt i hverdagsliv. Bogen handler om Mona, som er 47, lige blevet fyret og er, udover sin familie, ikke super tilfreds med sig selv eller livet. Hendes yngste barn foreslår hende at gå Hærvejen og vi følger Mona på hendes vej fra Padborg til Frederikshavn. Monas udvikling både i fysisk og mentalt form er fantastisk og inspirerende. Bogen fortælles helt lavpraktisk med naturen i fokus, så man har en dejlig indre film kørende, som man læser og man får helt lyst til selv at prøve. Hvert møde Mona har med andre mennesker på turen, giver et billede af vores samfund eller en udvikling i Mona. Ord hænger fast, bliver i læseren - forskellige fra hvor man er i sit liv. Jeg var underholdt hele vejen, samtidig med at ordene blev hos mig, selv når bogen var lukket. Der er også overraskende twist i bogen, som efterlader mig med et nyt syn på Mona, men jeg vil ikke spoile 🫣😅 Kæmpe anbefaling fra mig - jeg kan virkelig godt li den her! Siderne vender nærmest sig selv og sikke en forside - bliver SÅ glad af farverne.