Q&A Mikkel Fønsskov

Hvordan opstod ideen til din roman, Den lyse nat?

En dag fandt jeg et gammelt sort-hvid billede fra 1940’erne af en gruppe mennesker, der sidder omkring et bord og drikker kaffe og spiser kage. Jeg fandt ud af, at det var et kor, der netop havde optrådt i Statsradioen i programmet ’Syng med os’ – et program med fællessang, der – viste det sig – var en af de mest populære radioudsendelser under besættelsestiden, næsten lige så populært som morgengymnastik med Kaptajn Jespersen. Da det så gik op for mig, at alsang var et meget udbredt fænomen under besættelsestiden, hvor folk samledes i titusindvis og sang danske sange, kunne jeg ikke andet end at skrive om det.

I bogen bliver det tydeligt, hvor stor en betydning sang og musik har for et samfund. Hvad er det, det kan i krisetider?

De fleste husker, hvordan fællessang under Corona-tiden gik hen og blev gigantisk. Men det er altså ikke noget nyt, fordi sangen også samlede mennesker under besættelsen – her var noget, nazisterne ikke kunne tage fra os; vores danske musiktradition, der dengang skabte en følelse af sammenhørighed på tværs af landet, men også på tværs af klasseskel og politiske uenigheder. Og på den måde har fællessang altid har en stor betydning.

I romanen forsøger jeg at vise, den påvirkning, som den tyske besættelse havde på typiske provinsbyer. Byen er navnløs, men det kunne foregå overalt i landet. Jeg lader sangkoret træde frem som en slags prisme på de gnidninger og forviklinger, der opstår, når en ydre fjende kommer. I romanen betyder det, at karaktererne står over for et valg – vil de se passivt til, eller vil de gå op i mod den fremmede magt.

Hvordan har det været at dykke ned i – og skrive om besættelsestiden?

Det har været enormt spændende, men også med en vis ærefrygt, at jeg er dykket ned i den danske besættelsestid. Det har det særligt været, fordi der er skrevet så mange bøger og lavet så mange dokumentarer om de år, hvor Danmark var besat af tyskerne. Men med Den lyse nat håber jeg at kunne bidrage med et mindre kendt kapitel af den tid – nemlig alsangens bemærkelsesværdige betydning. Min egen oplevelse er, at mange har glemt, hvor udbredt et fænomen det var under 2. Verdenskrig, og – hvilket er det, jeg forsøger at vise med romanen – hvordan musikkens kraft var så stor, at selv nazisterne ikke kunne stoppe den.

Hvis man kan lære noget af Den lyse nat, er det musikkens kraft til at skabe sammenhold og fællesskaber. Mange af de danske sange, vi i dag synger fra højskolesangbogen, sang vi også for 100 og 200 år siden, og det vil vi også gøre fremover. På den måde vil musikken altid stå som et samlingspunkt – selv når der er krig og kriser.