Bog & idé

Mosekongen – og andre eventyr for børn og voksne

Mosekongen – og andre eventyr for børn og voksne

Vælg format:

E-bog

149,95 DKK
Minimumsbestilling: 1

Forlagsbeskrivelse af Degnens forunderlige fortællinger Mosekongen og andre eventyr for børn og voksne af Torben Kragh Jensen

Mosekongen hedder det første af disse 22 illustrerede eventyr, hvor forfatteren med egen pen har afbilledet den magiske stemning, der hviler over disse fabulerende historier fra gamle dage. Man kommer med ind i et helt særligt univers af alfer, kloge koner, mystiske munke og onde konger. Der er søuhyrer, heltemodige riddere og skattekister, der løber deres vej. Det er tredje samling af Degnens Forunderlige Fortællinger, der alle er inspireret af gamle overleverede notater fra en degn, der for århundreder siden virkede i Vindinge Landsbyskole. Han gik fra gård til gård og opsamlede folkesagn og eventyr, og hans genfundne skriblerier har virket som inspiration for denne udgivelse. Har man indimellem lyst til at slippe hverdagens krav om at være rationelt til stede, så er disse eventyr den rene livseliksir. Her skubbes det grå gardin af fornuft og logik til side, og bag dette findes de magiske sammenhænge, der på forunderlig vis virker rigtige og giver mening. Historierne er velegnede for alle mellem 9 og 99 år og er som en æske fyldte chokolader, man kan nippe af, når man har lyst. Uddrag af bogen Da løb han i skræk og rædsel, så hurtigt han kunne få træskoene med. Han styrtede hjem til gården, og helt forpustet og ude af sig selv sank han sammen på bænken foran stalden. Her sad han en stund og prøvede at komme til sig selv, da pigen kom ud for at se, hvor han blev af. – Hvor ser du ud! udbrød hun forskrækket og slog hånden for munden. – Du er bleg som et lig! – Ja, jeg var nær blevet ædt af en drage. Der er et voldsom søuhyre i mergelgraven, der var lige ved at få fat i mig. – Far, far! kaldte pigen, – Lasse siger, at der er en drage i mergelgraven! – Visse, vasse, sagde bonden, der i det samme kom ud fra stalden, mens han tørrede møg af hænderne med en halmvisk, – Hvad er det da for historier, du fylder tøsens hoved med, bebrejdede han Lasse. – Hun har såmænd nok af fluer i hovedet i forvejen. – Jamen det er rigtigt, indvendte Lasse med alvor i stemmen, – jeg var virkelig lige ved at blive ædt, og den tog vores spånkurv. – Åd den spånkurven? Ja, så må den da virkelig være sulten. Om forfatteren Torben Kragh Jensen (f. 1950) bor i Vindinge Gamle Skole på Fyn. Foruden at være foredragsholder, forfatter og kirkesanger er han flygtningevært og involveret i det kommunale integrationsarbejde. Han har tidligere arbejdet med psykisk syge og handicappede bl.a. i Mozambique. Han har været kommunalpolitiker på Samsø i en del år og har arbejdet med egns- og børneteater.

Detaljer

Forlag
mellemgaard
Udgave
0
ISBN
9788771902594
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Originaltitel
Mosekongen – og andre eventyr for børn og voksne
Udgivelsesdato
30-09-2016
Format
E-bog
E-bog format
REFLOWABLE
Filtype
Epub
DRM beskyttelse
DigitalVandmaerkning
Datamængde
5569 KB
Varenr.
2298224
EAN nr.
9788771902594
Varegruppe
Oprettet fra inventtable

Bogens kategorier

Klik på en kategori for at se lignende bøger
  • Skønlitteratur og relaterede emnerLivsstilslitteratur
  • Børnebøger, ungdomsbøger og undervisningsmidlerSkønlitteratur for børn og unge og sande fortællinger
  • Anmeldelser af Degnens forunderlige fortællinger Mosekongen og andre eventyr for børn og voksne

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
    Mediernes anmeldelser
    Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
    Se detaljer her