Erindringer fra Rishøjvej, Isøre Central og Schou Tex Nykøbing 2. udg.

Name: Erindringer fra Rishøjvej, Isøre Central og Schou Tex Nykøbing
SKU: 9788793753068
Price: 49.95 DKK
Availability: OutOfStock

Om fiskere, bådebyggere, landmænd, feriekoloniens kvinder og børn – og om Rørvig Sogns Sygeplejeforening med klinik i Lindegården

En del af Erindringer fra Nakke, Rørvig sogn og omegn

Anmeldelser af (0)

Billige lydbøger

Erindringer fra Rishøjvej, Isøre Central og Schou Tex Nykøbing 2. udg.

Om fiskere, bådebyggere, landmænd, feriekoloniens kvinder og børn – og om Rørvig Sogns Sygeplejeforening med klinik i Lindegården

En del af Erindringer fra Nakke, Rørvig sogn og omegn

Anmeldelser af (0)

Vælg format:

E-bog

49,95 DKK

E-bog

49,95 DKK

Minimumsbestilling: 1

Forlagsbeskrivelse af Erindringer fra Rishøjvej, Isøre Central og Schou Tex Nykøbing af Annie Brydegaard Danielsen

”Den sydvestlige del af Nakkelandet er det området, hvor stenalderfolket har efterladt sig flest spor og koncentrationen af gravhøje fra bronzealderen er størst i Rørvig kommune. Det var i området ved Rishøj, at bønder og fiskere ved lodtrækning af udflytning af gårde i Nakke by i 1798, fik tildelt jord, og deres efterkommere fik deres udkomme. Det var en adspredelse i arbejdet, når de fulgte arkæolog P V. Glob, den sommer hvor han udforskede kysten og udgravede flere af Rishøjgruppens gravhøje. Under 2.-Verdenskrig kørte tyske soldater rutinemæssigt på vejene. En dag fik de lemlæstet en husmand; men de fik ikke ram på danselæreren og sportsjournalisten, der fragtede kød til København. Man følger udstykningen, det stærke sammenhold og kampen for oprettelsen af Isøre Central og telefonisten på arbejde. Sygeplejeforeningen i Rørvig og Nakke havde alle voksne i sognet som medlemmer. Hjemmesygeplejersen cyklede på sygebesøg i al slags vejr og blev udsat for lidt af hvert. Vejen blev banet for en sygeplejeklinik i Lindegården i Rørvig. På Rishøjgård havde man traditionelt dyrehold suppleret med bæveropdræt. Husmændene supplerede indtægten ved løsarbejde på gårdene, som mælkekuske og ved fiskeri; imens børnene legede cowboyer, samlede på Richsmærker, byggede både og badede ved stranden. Fra 1947 og frem blev Sct. Stefans Fritidshjems feriekoloni Enebærgården kvindernes arbejdsplads. Feriebørnene spiste oceaner af mad, og pædagogerne gav sig tid til at snakke i køkkenet. Når eftersårets hold forsvandt i svinget ved Rishøjgård, så blev der stille. Selvom der skulle ryddes op, så havde konerne ikke travlt. Over en kop kaffe skulle sommeren fordøjes. Pengene var gode og en nødvendighed. Men sommerens påskønnet arbejde gav dem energi til at klemme på derhjemme, samle op på det forsømte og påbegynde vinterens levevilkår. Der skulle tales godt for, at deres egne og andres børn fik en uddannelse hos smeden i Nykøbing, i Schou Tex, hos Sillehoved, i banken, på apoteket eller kom på seminarium.”