De fleste af os har ejet eller spist af musselmalede tallerkener. Stellet med de stiliserede blå blomster var noget af det første, der kom ud af ovnene hos Den Kongelige Porcelænsfabrik helt tilbage i 1770’erne. Man kunne måske have sagt sig selv, at der lå en god historie gemt i det smukke porcelæn, men der skulle en forfatter som Michael Holbek til at gøre historien til levende litteratur. Bogen hedder Rivalerne og er det første bind i en serie med titlen Den blå ild.

Vi starter ud i tiden efter Danmarks nederlag til preusserne i 1864. Der bliver slikket sår ovenpå den nationale ydmygelse, tab af territorie og tusinder af mænd. Men hvad udad tabes, skal indad vindes. Det tabte terræn bliver en motivation til at skabe store projekter og modernisere samfundet. En blomstringstid for driftige og visionære typer.

Rivalerne i romanen er to kunstnerisk begavede unge, Fanny og Arnold. Fanny kommer fra en præstefamilie med rigelige mængder børn og kærlighed. Hun forventes at gifte sig og blive mor, men et traumatisk overgreb giver hende muligheden for at stå på egne ben og forfølge en kunstnerisk karriere i stedet.

Arnold vokser op i en familie præget af følelsesmæssig afstumpethed. Han prøver med vold og magt at tilpasse sig samfundets normer, men hans ikke vedkendte seksualitet spærrer for, at han kan udleve sine længsler og skabe en dybere tilknytning til andre.

Begge har de talenter for at tegne og male. Begge rejser de mod Italien for at dyrke kunsten. Med forfatterens beskrivelser af det blomstrende kunstnerliv i Italien i slutningen af 1800-tallet er det nærmest, som at være der selv. Arnold oplever, hvordan opsynsmændene i Uffizi kunstsamlingerne har krukker med glødende træ under deres stole, så de kan holde varmen i paladsets kolde sale. Fanny får sin kulinariske vækkelse i Rom, med friturestegte artiskokker, der stråler som fedtede blomster på tallerkenen.

De unge kunstnere bliver hentet til hver sin porcelænsfabrik, Arnold til Den Kongelige og Fanny til Bing & Grøndahl. Virkelighedens Arnold Krog revitaliserer det musselmalede stel, mens Fanny Garde som en af Danmarks første kvindelige dekorationsmalere skabte det legendariske mågestel.

I Michael Holbeks fortolkning bliver arbejdet på porcelænsfabrikkerne en forløsning for Fanny og Arnold. Der skal ikke mindre end 1450 graders varme til for at brænde glasuren på de delikate vaser, opsatser, fade og tallerkener. Og der sker noget i den ellers kolde Arnold, da han møder den blå ild på Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Der er masser af spændende temaer i romanen. Ikke mindst kvindernes kamp for at bryde ud af snævre rammer. Manden er dog også underlagt en række invaliderende normer på trods af hans privilegier og gudgivne rettigheder. En anden fin tråd handler om kreativ ensomhed, der lader en tage de forkerte beslutninger, mens et kunstnerisk partnerskab kan være både inspirerende og skabe et fælles mod til at træde ud på dybt vand.

Alarmklokkerne ringede en stund, da jeg blev opmærksom på, at det netop i år er 250 år siden, at Den Kongelige Porcelænsfabrik blev stiftet af enkedronning Juliane Marie. Hvis den runde fødselsdag var eneste anledning til skriveriet, kunne romanen meget vel være blevet et meget langt, tungt og ikke mindst kedeligt, jubilæumsskrift. 

Men Michael Holbek har fundet en livskraftig og litterært bæredygtig form på sin fortælling. Ved at inddrage konkurrencen mellem den gamle selvtilfredse fabrik og den sultne, næsten nystartede, platteproducent Bing & Grøndahl, kommer der en indbygget spænding, som gør stoffet særdeles levende og læseværdigt. Hvorvidt grebet kan bære en udforskning gennem flere bind, må komme an på en prøve. Vi ved jo, nogenlunde hvordan rivaliseringen ender; de to fabrikker blev lagt sammen i midten af 1980’erne, og dermed opstod det Royal Copenhagen, som vi kender i dag.