Bog & idé

Jul

Hos Bog & idé fejrer vi jul med dig og glæder os til alt det, der hører julen til. Julen er både magisk og fantastisk på sin helt egen måde. Det er en dejlig tid, hvor vi samles med familien, venner og bekendte og hygger. Julen er hjerternes fest, og derfor er det også passende, at vi gør lidt ekstra ud af højtiden.

Julehyggen spreder sig, mens vi glæder os til jul og klarer alle forberedelserne. Selvom der er meget, der skal nås, er det vigtigt, at vi ikke stresser i december, og derfor prøver vi her på siden at gøre det mere overskueligt for dig og har samlet en masse gode forslag til julegaver, julemad, hjemmelavet konfekt, julepynt, gaveindpakning og meget mere.

Julemad og konfekt

Julen er hjerternes fest, men i høj grad også en fest for maverne og smagsløgene. En stor del af hyggen i december handler om at forberede julemad og søde julesager og selvfølgelig også om at sætte tænderne i de lækre sager.

Her på siden finder du gode opskriftsbøger til julen for at du kan finde den nødvendige hjælp eller inspiration til veltilberedt julemad, lækre småkager og imponerende hjemmelavet konfekt og chokolade. En hjemmebagt julesmåkage kan frembringe et smil på de flestes læber, og hvis du vil imponere venner og familie, skal du kaste dig ud i noget fantastisk hjemmelavet julekonfekt af marcipan, veltempereret chokolade og flot pynt på toppen. Der findes masser af bøger, hvor du kan finde inspiration til dit næste projekt med julekonfekt eller finde nye spændende opskrifter på julesmåkager her – og bare rolig, det er meget nemmere, end du måske lige går og tror.

Julemaden er en stor del af julen og er noget af det, som de fleste voksne glæder sig allermest til. Der findes delte meninger om, hvad der skal spises til jul, men uanset om I spiser and, kalkun, gås, flæskesteg eller noget femte, er det allervigtigste, at maden er veltilberedt. Vi vil råde dig til at tage et kig på vores opskriftsbøger på julemad, hvis du vil være sikker på succes med maden, eller du søger inspiration til nye udgaver af den traditionelle julemad.

Julegaveideer og inspiration til alle aldre

Julen nærmer sig, og det er tid til at sprede glæde med smukt indpakkede gaver. Hos Bog & idé har vi samlet en skattekiste af julegaveideer, der vil glæde folk i alle aldre.

Er du på udkig efter den perfekte gave til en bogelsker? Vores brede udvalg af bøger, der spænder fra bestsellers til klassikere, er sikre hits. For de kreative sjæle har vi kunstnerisk tilbehør, skitsebøger og farverige penne. Børnene vil elske vores udvalg af legetøj, spil og aktivitetsbøger.

Giv dine gave et personligt touch med vores udvalg af smuk gaveindpakning og julekort. Lad os hjælpe dig med at finde den perfekte julegave, der vil sprede glæde og varme i denne kolde tid. Besøg din lokale Bog & idé i dag.

Julegaver og adventsgaver

Det er en fast juletradition hos mange, at der hver søndag i december gives adventsgave til kæresten, børnene eller andre heldige modtagere. I nogle familier varer traditionen ved, selv efter børnene for længst er blevet voksne og måske endda flyttet hjemmefra. Der er en stor glæde og nostalgi ved at vågne op til overraskelsens glæde hver søndag i advent – og den samme store glæde ved at forkæle en, du har kær.

Mangler du inspiration til den helt rigtige adventsgave til børn, kan du finde inspiration hos Bog & idé, hvor vi her har samlet vores bedste forslag til de gode adventsgaver til børn.

Julegaverne spiller også en central rolle juleaften, hvor både store og små glæder sig og venter i spænding på at se, hvad der mon gemmer sig under juletræet. Samtidig går de fleste af os også selv med håbet om at have ramt plet med valget af julegave til ham eller hende man holder af. Er du på udkig efter en julegave, der vil varme modtagerens hjerte, vil vi meget gerne hjælpe dig. Derfor har vi samlet en masse gode forslag til julegaver, som du kan bruge som inspiration til julegaver til ham eller julegaver til hende. Hvis du i stedet er på udkig efter gode julegaveideer til børn, finder du det selvfølgelig også her hos os.

Julekalender

Julekalenderen er også en af decembers hyggelige juletraditioner, hvor store og små hver dag kan glæde sig til at åbne en ny låge i julekalenderen. Den åbne låge giver typisk et hint om, hvad aftenens julekalenderafsnit i fjernsynet kommer til at handle om.

Der findes mange forskellige typer julekalendere. Til de mindste kan vi anbefale en julekalender med en lille historie bag hver låge, som I kan læse sammen inden sengetid. Julekalenderen fungerer også som nedtælling til juleaften, fordi børnene dag for dag kan følge med på kalenderen og se, at vi stille og roligt nærmer os den store aften.

Klik her for at se vores udvalg af gode julekalenderbøger for både store og små.

Peters jul

Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg, julen kommer …

Peters jul er den klassiske julefortælling om spændt venten og barnlig forløsning, og det er for mange en af de historier, der stadig hives frem og læses som en fast tradition i juledagene år efter år. Selvom Peters jul er en af klassikerne, kan der godt opstå tvivl om, hvilken udgave der egentligt er Peters jul original, da der i løbet af årene er udgivet forskellige eksemplarer. For hvem skrev Peters Jul, og hvornår udkom Peters jul første gang?

Forfatteren bag Peters jul er Johan Krohn, og julefortællingen blev udgivet for første gang i 1866. Peters jul original var med tegninger af Otto Haslund og Pietro Krohn. Du finder naturligvis Peters jul bog her hos os.