På den anden side set
0.0
( 0 )
Dansk
”Jeg har fundet sandheden. Nu skal I andre bare indse det.” Sådan kunne mange opslag på sociale medier oversættes. Vi råber ud i cyberspace for at få opbakning (likes), og selv voksne har uhyre svært ...
På lager i 0 butikker.
Forlagsbeskrivelse af På den anden side set af Sandy Brinck
”Jeg har fundet sandheden. Nu skal I andre bare indse det.” Sådan kunne mange opslag på sociale medier oversættes. Vi råber ud i cyberspace for at få opbakning (likes), og selv voksne har uhyre svært ved at håndtere uenighed med andet end foragt og skændsel. I den virkelige hverdag glemmer vi også ofte at spørge os selv, om der kunne være en anden måde at anskue situationen på end vores egen, før vi dømmer? I ti hverdagsfortællinger får du tre forskellige opfattelser af samme situation. Du skal ikke gætte plottet eller regne ud, hvem der er den virkelige skurk. Du skal derimod lade dig udfordre af, at verden kan se anderledes ud, afhængig af hvis øjne der ser. Fortællingerne er korte og letlæste, men eftertanken kan være lang.
Uddrag af bogen Døren går op, og en flad rygsæk kommer flyvende ind på gulvet. Øjenkrogene begynder at sitre. ”For helvede, knægt, kan så store arme ikke bære en tom rygsæk ind i bilen?” siger han, imens Tim og Pelle møver sig på plads. Fingerspidserne bliver levende. Snurrer. De tror, de ved det hele. At deres tatoveringer gør indtryk på ham. Det gør de ikke. Heller ikke, når tatoveringen er ved at springes af forvoksede muskler, som helt bestemt er kommet af sådan noget dopingværk. De skal sættes på plads. Som flyttekasser, der har én plads. Ét sted, hvor den står rigtigt. Hver gang. Køkkenkasser til højre. Til højre. Det er sgu da ikke svært at forstå. Eller huske. Satans til ungdomshjerne. Styret af sutter og telefoner, der optager dem på det mindste grynt i lommen. Nu skal han hjem.
Om forfatteren Sandy Brinck udgav i 2020 sin debutroman En fremmed i mit spejl om identitetstyveri. Nu er hun klar med sin anden udgivelse, og igen tager hun livtag med samtidens tendenser. Sandy er tidligere folketingsmedlem, men udøver i dag sin nysgerrighed og samfundsinteresse på skrift. Hun er født i 1972 og bor i Vanløse.
Detaljer
Forlag
Forlaget mellemgaard
Udgave
1
ISBN
9788775752829
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
152
Udgivelsesdato
18-02-2022
Format
Hæftet
Varenr.
2980332
EAN nr.
9788775752829
Varegruppe
Skønlitteratur
Højde/Dybde (mm)
14
Bredde (mm)
146
Længde (mm)
210
Vægt (g)
265