Sådan bliver du bogblogger
Forlagsbeskrivelse af Sådan bliver du bogblogger af Jakob Paulsen og Nor Paulsen-Ahrendt
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Sådan bliver du bogblogger
Brugernes anmeldelser
Et par af Danmarks bedste bogbloggere for børn og unge, NorogFarLæser, har skrevet og udgivet denne skønne faktabog til læseglade børn. Bogen giver al den viden, man har brug for, inden man begynder at dele sin læselyst på en bogblog. Alt fra hvilke overvejelser, man skal gøre sig inden man starter; medier, målgruppe, navn og fokusområder til hvad man kan opnå af oplevelser og venskaber gennem bogbloggeruniverset. Bogen er overskue og letlæst og med tydelige eksempler, der underbygger bogens pointer. Hvis man har den mindste smule interesse i at starte sin egen bogblog, så er det svært ikke at blive inspireret af bogen. For det ser overskueligt og sjovt ud at dele sine bogoplevelser med andre. Jeg ville ønske, jeg havde haft den som inspiration, da jeg selv begyndte at bogblogge for et par år siden. For det er kloge ord, de to erfarne herrer kommer med. Denne bog bør stå fremme på ethvert skolebibliotek og andre steder, hvor der kommer børn, der kan lide at læse. For børn, der inspirerer andre børn til at læse, er meget mere effektivt end voksne, der prøver at overtale børn til at læse. Så hvis bare et enkelt barn samler bogen op og starter sin egen bogblog, så har bogen tjent sit formål. Hvis man gerne vil blogge om noget andet end bøger, så er denne bog også et rigtigt godt sted at starte, for det er de samme tips og anbefalinger, uanset hvad man brænder for at formidle. Hvis du ikke kender Nor og hans far, så skynd dig at hoppe over på deres profil og følg dem. Og støder du ind i dem på en bogmesse eller et andet arrangement med bøger, så sig hej til dem, for de er også smadder søde i virkeligheden.