Bog & idé

Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad?

0.0
Dansk
Hvordan skal kvinder navigere i en verden, hvor traditionelle normer udfordres af nye ideer om køn, samliv og ligestilling? Det spørgsmål tog kvindesagsforkæmper Astrid Stampe Feddersen under behandli...

E-bog

49,95 DKK

Forlagsbeskrivelse af Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad? af Astrid Stampe Feddersen

Hvordan skal kvinder navigere i en verden, hvor traditionelle normer udfordres af nye ideer om køn, samliv og ligestilling? Det spørgsmål tog kvindesagsforkæmper Astrid Stampe Feddersen under behandling som en del af 1880’ernes sædelighedsfejde, og i bogen ”Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad?” argumenterer hun for, at kvinders rettigheder bør styrkes, uden at vi som samfund går på kompromis med det særligt kvindelige – og for at ægteskabet stadig kan være et ideal for et ligestillet samliv. Bogen, der udkom første gang i 1888, er til dig, der interesserer dig for kønsroller, samfundsdebat og spørgsmålene om, hvad der skal til for at skabe reel ligestilling.Astrid Stampe Feddersen (1852-1930), født baronesse Stampe, var en dansk kvindesagsforkæmper. Som ung arrangerede hun sammen med to af sine søstre folkeoplysende foredrag på hjemegnen ved Præstø, hvor de også oprettede et bibliotek. I 1882 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund, som hun var forkvinde for i årene 1913-18. Et par af Astrid Stampe Feddersens mærkesager var kvindernes valgret og forbedring af vilkårene for enlige mødre.

Uddrag

Læs uddrag

Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad?

Detaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788726447682
Sprog
Dansk
Originaltitel
Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad?
Udgivelsesdato
08-04-2025
Format
E-bog
E-bog format
REFLOWABLE
Filtype
Epub
DRM beskyttelse
DigitalVandmaerkning
Datamængde
189 KB
Varenr.
3313717
EAN nr.
9788726447682
Varegruppe
Lydbøger

Anmeldelser Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad?

Brugernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger

Uddrag

Læs uddrag

Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad?