Så fik jeg læst Martin Davidsens anden bog om Laurits Bogbinder ”Dragen med de syv hoveder og ti horn” Denne gang strander et skib ud for Helsingørs kyst. Besætningen er ikke velkomne, da de muligvis medbringer noget, som ikke skal med i land, men det gør, at købmændenes varer ikke får lov at komme i land. Hvordan klarer man den, når man er nysgerrig som Laurits, men samtidig skal passe på sit ry og rygte… Jeg undres dog lidt, på den finurlige måde, over, hvordan Laurits tjener sine penge, når han render rundt og leger detektiv og tager på ølstue meget af tiden. Martin er en formidabel formidler af historisk korrekte situationer, samtidig med at bogen og har en krimi historie kørende parallelt. Bogen er virkelig en øjenåbner i forhold til, hvor meget man skulle passe på, hvordan man opførte sig, og hvad man sagde tilbage i 1530’erne. Samtidig med, at hele fortællingen er fortalt med et glimt i øjet. Jeg må sige, at jeg synes bedre og bedre om bøgerne, efterhånden som jeg, som læser, lærer Laurits bedre og bedre at kende.