RIFBJERG, KLAUS – LONNI OG KARL. (ROMAN 1968.) GYLDENDAL: ”Om den 24-årige filminstruktørassistent Karl, hans kone Lonni og hverdagen med dens plager og lysglimt. En moderne ægteskabsroman om en instruktørassistent der med sine dagdrømmerier og livsuduelighed er ved at bringe sin kone til fortvivlelse. "Romanen er båret af hans stærke kærlighed til liv, og den er skrevet med hans særlige egenskaber i fuld udfoldelse – hans fænomenale iagttagelsesevne, hans medrivende sensationer, hans drømme og mareridt, hans indtrængende fine følelser for mennesker ... Klaus Rifbjergs ordgenialitet er ikke en sag, der begrænser sig til sproglig fantasi, hans visioner og drømme fører ind i tilværelsens komplekse afsind og vidunder." – Jens Kruuse i Jyllands-Posten.” :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Hvor mange af RIFBJERGS romaner indgår i den almene bevidsthed - udover DEN KRONISKE USKYLD og måske ANNA (JEG) ANNA? I hvert fald ikke LONNI OG KARL fra ungdomsoprørets år. Og det er vist også bedst for hans renommé. Jeg husker den – og MARTS 1970 - som fjollede, under hans niveau, et synspunkt , som underbygges ved genlæsning af begge. Den store stilists humor er her især plat og grotesk som Lonnis onani med et rugbrød – også den scene, jeg huskede bedst. Stort set er RIFBJERG vel bedst i kortformer og i digte, hvor han er eminent, og af hans ”romaner” holder jeg især af ALEA. EN TILFÆLDIGHEDSROMAN fra 2003 , som er et sammensurium af tekster, der demonstrerer hvor vidtspændende, velskrivende og uærbødig, han var. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::