"Nielsen" og den hvide verden. Essays, kritik, replikpoesi 1963-1968

NIELSEN, HANS-JØRGEN - NIELSEN OG DEN HVIDE VERDEN. Forlagsbeskrivelse af "Nielsen" og den hvide verden: Essays, kritik, replikpoesi 1963-1968 af Hans-Jørgen Nielsen Et jeg uden kerne? Et jeg der skifter ham? I de første kunst- og modernisme-essays i "‘Nielsen‘ og den hvide verden" (1968) foregriber forfatteren og kulturkritikeren Hans-Jørgen Nielsen den senere postmodernisme med sit eget berømte begreb "attituderelativisme". Længe inden opkomsten af de sociale medier peger Nielsen menneskets kommunikation som en aktiv (med)spiller i identiteten: I stedet for at se et mennesket som født med en indre væsenskerne pegede han på verden som et åbent mulighedsfelt, hvor roller og værdier spilles af mennesket selv. Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: HANS-JØRGEN NIELSEN (h -j n) er i eftertiden nok mest kendt for den fortræffelige roman FODBOLDENGLEN og begrebet ATTITUDERELATIVISME, et originalt begreb, som uddybes i NODHV, hvor han beskriver samtidens strømninger inden for kulturen, blandt andet KONKRETISME inden for litteratur, en genre, han selv begik sig i, efter min mening uden meget held, og i beskrivelsen burde han fokusere på VAGN STEEN og PALLE JESSEN .Jeg er imidlertid enig med ham i, at svenske ÅKE HODELL har leveret det mest værdifulde inden for KONKRET POESI . Nærværende bog er fra 1968, i den tid, hvor han var en af ungdomsoprørets bannerførere og en eminent og velskrivende samfundsbeskriver og –kritiker i avisen INFORMATION, hvori han under overskriften KONKRETISMENS DØD anmeldte et par bøger, deriblandt mit eget værk FORNEMMEDIGTE, FORNEMME DIGTE, FOR NEMME DIGTE (1969), som dog ikke var mere død i sine konkretistiske eksperimenter , end at SIMON GROTRIAN 40 år senere stort set kunne nærmest kopiere en del af dem, i hvert fald var det meget tæt på det, i hans konkrete forsøg. Jeg kan godt lide udtrykket ATTUDERELATIVISME, og NODHV er et tidstypisk 86-er værk med det gode udsyn og den store tolerance over for andres smag, selv om bogen i dag virker lidt ”højpandet” , som en meget, meget litterær og lærd essaysamling. Interessant. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::